Flygtningenævnet har den 17. marts 2023 truffet afgørelse i to prøvesager vedrørende syriske statsborgere fra Latakia.

I sagerne har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen for personer, der har haft midlertidig beskyttelsesstatus (udlændingelovens §7, stk. 3) på grund af de generelle forhold i Syrien. Styrelsen vurderede, at de generelle forhold i Latakia ikke længere er af en sådan karakter, at enhver person ved sin blotte tilstedeværelse i området er i risiko for overgreb eller nedværdigende behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, og at der derfor ikke er grundlag for at forlænge to personers opholdstilladelse.

Flygtningenævnet har i begge sager tiltrådt Udlændingestyrelsens vurdering af, at forholdene i Latakia ikke kan begrunde en fortsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Nævnet fandt dog, at der efter konkret vurdering var grundlag for at meddele klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus) i begge sager. Nævnet omgjorde på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelser.

Vedrørende spørgsmålet om forlængelse af klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, udtalte Flygtningenævnet:

”Det følger af forarbejderne til lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring af udlændingeloven (midlertidig beskyttelse for visse udlændinge mv.), at en midlertidig opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, ikke vil skulle forlænges, hvis de forhold, der førte til tildelingen af beskyttelsen, ikke længere kan begrunde beskyttelse.

Det hedder nærmere i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014) bl.a.:

”Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, udvider ikke adgangen til at opnå beskyttelse i Danmark. Det vil også fremover være en forudsætning for at opnå opholdstilladelse, at udlændingen enten er omfattet af flygtningekonventionen eller har krav på beskyttelse efter de andre internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder som følge af en reel risiko for overgreb i henhold til EMRK’s artikel 3.

Afgræsningen af, om en udlænding omfattes af udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus) eller § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), vil bero på en vurdering af, om den pågældendes individuelle forhold giver grundlag for beskyttelse efter stk. 2, eller om der i hjemlandet foreligger en situation, som beskrevet i den foreslåede bestemmelse i stk. 3, og den pågældende udlænding kan anses for omfattet af denne situation.

Udgangspunktet vil fortsat være, at en generel voldstilstand og den blotte mulighed for overgreb som følge af en ustabil situation eller en generel voldstilstand i ansøgerens hjemland ikke i sig selv vil kunne begrunde beskyttelse. Kun i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på området, vil udgangspunktet kunne fraviges. …”

Det fremgår af lovforslaget endvidere bl.a.:

”Udlændinge med beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og midlertidig beskyttelsesstatus efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, er … ikke omfattet af flygtningekonventionen, og der skal … ikke som betingelse for inddragelse stilles krav om, at der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Dette er også forudsat i forarbejderne til lov nr. 572 af 31. maj 2010 (lovforslag nr. 188 af 26. marts 2010), jf. punkt 7.3, uanset at Flygtningenævnet i visse tilfælde synes at have anlagt en anden praksis.

For sådanne udlændinges vedkommende skal der foretages en vurdering af, om der på inddragelsestidspunktspunktet aktuelt fortsat er et krav på beskyttelse i Danmark i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i strid med EMRK’s artikel 3.

I situationer, hvor spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen opstår som følge af en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, kan der efter omstændighederne træffes afgørelse om inddragelse, uanset at forholdene - trods forbedringerne - fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter.”

Det fremgår af lovforslaget endvidere bl.a.:

”En midlertidig opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, vil ikke skulle forlænges, hvis de forhold, der førte til tildeling af beskyttelsen, ikke længere kan begrunde beskyttelse. Der skal med andre ord foretages en fornyet vurdering af, om der på baggrund af de aktuelle oplysninger om de generelle forhold i hjemlandet fortsat er grundlag for at yde beskyttelse. Beskyttelsen mod inddragelse i udlændingelovens § 26, stk. 1, finder ikke anvendelse ved afgørelsen om forlængelse.

Spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelse vil endvidere skulle afgøres under inddragelse af relevant praksis fra EMD. I tilfælde, hvor de generelle forhold i sig selv har begrundet beskyttelsen, skal der meddeles afslag på forlængelse, hvis situationen i det pågældende land eller område har udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere er grund til at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i landet. Ved vurderingen heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på en ændring af den væbnede konflikt, der begrundede beskyttelsen, herunder militære eller geografiske ændringer eller et fald i antallet af civile ofre. Udviklingen i det pågældende land eller område vil kunne føre til afslag på forlængelse, selvom situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig.”

For så vidt angår den aktuelle situation i Latakia-provinsen fremgår det af EUAA’s ”Country Guidance: Syria” fra februar 2023, at der i Latakia-provinsen finder vilkårlig voldsudøvelse sted, men ikke på et højt niveau, og provinsen er således ikke kategoriseret som et område, hvor enhver som udgangspunkt vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse på området. I Migrationsverkets ”Rättsligt Ställingstagande, Prövning av skyddsbehov för medborgare från Syrien”, revideret den 7. februar 2023 tilslutter man sig EUAA’s vurdering af situationen i Latakia-provinsen. Det bemærkes i den forbindelse, at dette også var vurderingen i henholdsvis EASO’s rapport ”Country Country Guidance: Syria” fra september 2020 og Migrationsverkets ”Rättsligt Ställingstagande, Prövning av skyddsbehov för medborhare från Syrien” fra den 1. februar 2021.

Om Latakia-provinsen fremgår nærmere af baggrundsoplysningerne, at det meste af provinsen har været under den syriske regerings kontrol under hele konflikten i Syrien med undtagelse af den nordøstlige del, der grænser op mod Tyrkiet. Dette område er således sammen med den nordlige del af Idlib-provinsen, mindre dele af Hama-provinsen og det vestlige Aleppo kontrolleret af bevæbnede oprørsgrupper, og der foregår fortsat kampe i dette område, jf. bl.a. Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria – Security and socio-economic situation in Tartous and Latakia governorates” fra september 2021 og den ovennævnte EUAA-rapport.

Med hensyn til antallet af sikkerhedshændelser fremgår det, at ACLED har rapporteret 192 hændelse i Latakia-provinsen i perioden fra den 1. april 2021 til 31. juli 2022, her var 141 angivet som ”explosions/remote violence”, 49 som kampe og to som vold mod civile. For perioden 1. august 2022 til 31. oktober 2022 har ACLED rapporteret om 88 sikkerhedshændelser i perioden 1. august 2022 til 31. oktober 2022, hvoraf størstedelen også vedrørte eksplosioner eller kampe. Ifølge Syrian Network for Human Rights blev der i perioden fra april 2021 til december 2021 registreret to civile dødsfald i Latakia-provinsen som følge af sikkerhedshændelser, mens der i perioden januar til oktober 2022 blev registreret fire civile dødsfald som følge af sikkerhedshændelser, jf.  EUAA-rapporten fra 2023. Ifølge baggrundsoplysningerne er sikkerhedshændelserne koncentreret til den nordøstlige del af Latakia-provinsen.

Som anført af Udlændingestyrelsen er der generelt bevægelsesfrihed i Latakia-provinsen, men der er checkpoints bl.a. ind mod hovedbyerne og på hovedvejene og ved lufthavnen. Disse bemandes af militæret eller folk fra sikkerhedstjenesterne, og personer, der skal passere dem, skal fremvise ID-kort eller anden dokumentation. Der kan i den forbindelse henvises til Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria – Security and socio-economic situation in Tartous and Latakia governorates” fra september 2021, hvoraf det også fremgår, at der ses en stigning i antallet af checkpoints i Latakia-provinsen, der imidlertid efter det oplyste har til formål at opkræve illegale skatter og bestikkelse.

Flygtningenævnet finder efter det anførte efter en samlet vurdering, at det må lægges til grund, at situationen i Latakia-provinsen fortsat er alvorlig og skrøbelig, men at den ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Det er ifølge forarbejderne til udlændingelovens § 7, stk. 3, en forudsætning for at inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse meddelt efter denne bestemmelse, at ændringerne ikke må antages at have en helt midlertidig karakter. Efter indholdet af baggrundsoplysningerne kan dette ikke antages at være tilfældet. Der henvises herved bl.a. til, at EASO og Migrationsverkets vurderingen fra henholdsvis september 2020 og februar 2021, ligesom der kan henvises til Migrationsverkets ” Rättsligt ställningstagande angående prövningen av skyddsbehov för personer från Syrien” fra den 25. august 2019.

Flygtningenævnet tiltræder efter anførte, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Det forhold, at klageren senest [i foråret] 2021 fik forlænget sin opholdstilladelse i to år, selvom det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at den sikkerhedsmæssige situation i Latakia-provinsen ikke afgørende adskiller sig fra den aktuelle situation, kan ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren er meddelt midlertidig beskyttelse med henvisning til de generelle forhold i Syrien, og at klagerens opholdstilladelse alene er meddelt med henblik på midlertidigt ophold for først et år og senest to år. Hertil kommer, at der også ved en forlængelse skal tages hensyn til den generelle udvikling i Syrien, herunder forholdene i Damaskus og Rif Damaskus, hvor der først i 2019 og 2021 blev truffet afgørelser om, at forholdene ikke var af en sådan karakter, at det kunne begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

Senest opdateret: 17-03-2023
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen