Flygtningenævnet anmodet om præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen i sag vedrørende Dublinoverførsel til Italien
Flygtningenævnet har i maj 2018 stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om Dublinoverførsel af en tanzanisk kvinde til Italien i medfør af Dublinforordningens artikel 12, stk. 4, hvilket Italien accepterede i medfør af Dublinforordningens artikel 12, stk. 2. Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at klageren havde fået udstedt et visum til Italien, der udløb i foråret 2017 og dermed mindre end seks måneder før, at klageren indgav sin ansøgning om asyl i Danmark.
Sagen omhandlede en kvinde fra Tanzania, der af Center mod Menneskehandel blev vurderet menneskehandlet til Danmark. Det blev videre vurderet, at klageren var blevet gravid som konsekvens af at have været tvunget til prostitution som led i menneskehandlen. Hun fødte kort forinden Flygtningenævnets afgørelse barnet. Endvidere var klageren blevet religiøst viet med en kvinde i Tanzania og frygtede, at hendes kvindelige ægtefælles familie i Italien ville forfølge og dræbe hende, hvis hun blev overført til Italien.
Klagerens advokat nedlagde for nævnet principalt påstand om, at klagesagen skulle udsættes med henblik på præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen, subsidiært at Udlændingestyrelsens afgørelse skulle ophæves, og at sagen således skulle hjemvises til asylretlig realitetsbehandling hos Udlændingestyrelsen.
Til støtte for påstanden om udsættelse med henblik på præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen anførte advokaten blandt andet, at sagen rejste spørgsmål om forståelsen, rækkevidden og fortolkningen af Dublinforordningens artikler 12 og 17, sammenholdt med blandt andet Menneskehandelsdirektivet og Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, hvorfor der i sagen burde ske præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen.
Flygtningenævnet fandt, at der ikke var anledning til præjudicielt at forelægge de af advokaten rejste spørgsmål for EU-Domstolen, idet der i forhold til afgørelsen af sagen ikke bestod en sådan tvivl eller uklarhed om forståelsen, rækkevidden og fortolkningen af Dublinforordningen.
Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at der i sagen i øvrigt var grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Flygtningenævnets præmisser samt et resumé af sagens omstændigheder kan læses her.
Senest opdateret: 06-06-2018
Udgiver: Flygtningenævnet