FN’s Kvindekomité har afvist en klage over Flygtningenævnets afgørelse
FN’s Kvindekomité har i en udtalelse dateret den 8. april 2019 afvist en klage over Flygtningenævnets afgørelse om afslag på asyl som inadmissible.
Sagen vedrørte en tjetjensk kvinde fra Rusland og hendes to børn.
Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygtede myndighederne, idet de mistænkte hende for at samarbejde med oprørerne. Ansøgeren havde endvidere henvist til, at hun frygtede sin bror, som følge af en æreskonflikt. Flygtningenævnet forkastede ansøgerens forklaring som utroværdig og stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl.
Komitéens udtalelse kan læses her.
Præmisserne fra nævnets afgørelse kan læses her.
Senest opdateret: 27-05-2019
Udgiver: Flygtningenævnet