Når en uledsaget mindreårig søger om asyl i Danmark, afhænger det af barnets alder og modenhed, hvordan sagen behandles. Børn under 12 år anses normalt ikke for at være tilstrækkeligt modne til at gennemgå en almindelig asylprocedure og kan derfor meddeles opholdstilladelse på grund af lav alder og manglende modenhed uden forudgående asylsagsbehandling efter udlændingeloven (§ 9 c, stk. 3, nr. 1), såfremt betingelserne er opfyldt.

Definitionen på en flygtning gælder imidlertid for alle individer, uanset alder. En uledsaget mindreårig asylansøger har således til enhver tid mulighed for at fastholde sin ansøgning om asyl og få asylsagen realitetsbehandlet, også selvom barnet har fået opholdstilladelse som umoden eller er meddelt afslag på opholdstilladelse efter de ovennævnte regler, f.eks. fordi den pågældende har familiemæssigt netværk i hjemlandet. Dette gælder uanset barnets alder.

I 2017 fik Flygtningenævnet overført en række sagsområder fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, herunder behandlingen af klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse til uledsagede mindreårige udlændinge efter de ovenævnte regler. I sådanne sager vil den uledsagede mindreårige asylansøger blive vejledt om adgangen til at få realitetsbehandlet ansøgningen om asyl, såfremt den pågældende ønsker det.

Der har ikke hidtil været indbragt klager for Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afslag på asyl i sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere, der anses for ikke at være tilstrækkeligt modne til at gennemgå en almindelig asylprocedure. Flygtningenævnet har således ikke erfaring med behandling af asylsager vedrørende denne ansøgergruppe. Det bemærkes, at Flygtningenævnet løbende har behandlet asylsager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere, som er anset for at være tilstrækkeligt modne til at gennemgå en asylprocedure. Da børn betragtes som en særligt sårbar gruppe, er behandlingen af disse sager sket under iagttagelse af særlige retningslinjer, se nærmere Flygtningenævnets formandskabs 27. beretning (2018), side 541ff.

Da Flygtningenævnet imidlertid også vil kunne modtage klager over Udlændingestyrelsens afslag på asyl i sager vedrørende umodne uledsagede mindreårige asylansøgere, har nævnet besluttet at tilrettelægge en ordning for asylsagsbehandlingen i sådanne sager, som tager hensyn til denne ansøgergruppes helt særlige behov, jf. herved blandt andet UNHCR´s og CRC´s (FN´s Børnekomité) guidelines. Nævnet har endvidere besluttet at sammensætte et særligt nævn bestående af medlemmer med en særlig børnefaglig kompetence.

På baggrund af bl.a. en række forslag og videregivelse af erfaringer fra relevante danske og internationale myndigheder og organisationer har Flygtningenævnet i samarbejde med Udlændingestyrelsen fået skræddersyet et kursus om interview af børn – og særligt mindre børn – i asylsager. Deltagerne var dels fuldmægtige i Udlændingestyrelsen, som til daglig har samtaler med mindreårige asylansøgere, dels personer, som deltager i Flygtningenævnets asylsagsbehandling – det vil sige nævnsmedlemmerne i det ovenfor nævnte særlige nævn (næstformænd, UIM-medlemmer og advokatrådsmedlemmer), mødende advokater og tolke.

Kurset omhandlede bl.a. hukommelsen og de forhold, som kan påvirke hukommelsen, interviewsituationen og de forskellige interviewteknikker, herunder deres betydning for den forklaring, man får, og troværdighedsvurderingen. Deltagerne fik lejlighed til at interviewe hver et barn fra en 4. klasse om barnets oplevelser i forbindelse med et løb, som børnene havde gennemført samme dag. De meget forskellige interviewforløb illustrerede på bedste vis betydningen af bl.a. interviewerens fremtoning, god kontaktetablering, rammesætning for interviewet, åbne spørgsmål, tålmodighed og afventen, anvendelse af barnets egne ord m.m.m. for børnenes forklaring, men også hvor kæmpe stor forskel der er bl.a. personligheds-, udviklings- og modenhedsmæssigt på børn med samme baggrund og på samme klassetrin, og hvor stor betydning dét har for deltaljeringsgraden af forklaringen, evnen til at beskrive sine følelser og til at reflektere over sin egen situation. Der var på kurset også undervisning om tolkning, kulturforskelle i interviewsituationen og erfaringer fra en af politiets videoafhørere, som taler med børn i bl.a. sager om overgreb.

Der er på Flygtningenævnets hjemmeside en særlig liste over mødende advokater, som har deltaget i kurset, og en særlig liste over tolke, som har deltaget i kurset.

 

Senest opdateret: 15-11-2019
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen