Flygtningenævnet formand landsdommer Henrik Bloch Andersen kommenterer presseomtale af Syrien-sager
Det har blandt andet været kritiseret, at Flygtningenævnet har anset Damaskus og Rif-Damaskus for sikre områder. Den kritik beror på en misforståelse.
De syriske statsborgere, hvis sager Flygtningenævnet har haft lejlighed til at tage stilling til, har alle haft midlertidig beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3.
Denne form for opholdstilladelse kan kun gives i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse. Opholdstilladelserne er således givet med henvisning til de generelle forhold i dele af Syrien, der var præget af en sådan ekstrem generel voldsudøvelse, at der bestod en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene i kraft af tilstedeværelse på området. Efter udlændingeloven skal en sådan tilladelse inddrages eller nægtes forlænget, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er til stede, fx fordi forholdene i hjemlandet er forbedrede. Dette gælder også selv om forholdene i hjemlandet fortsat er alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige.
Noget andet er, at Flygtningenævnet i samtlige sager tillige skal tage stilling til, om der grundlag for at give opholdstilladelse af andre grunde – enten fordi udlændingen risikerer asylbegrundende individuel forfølgelse eller overgreb, eller fordi Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv eller privatliv er til hinder for en udsendelse.
I sagerne vedrørende syriske statsborgere fra Damaskus og Rif Damaskus har Flygtningenævnet vurderet, at de generelle forhold i de pågældende områder ikke længere er så ekstreme, at de i sig selv kan begrunde opholdstilladelse i Danmark. Nævnet har samtidig fundet, at ændringerne ikke er af helt midlertidig karakter.
I en række sager har nævnet derfor stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelser og inddraget eller nægtet at forlænge klagernes opholdstilladelse. Samtidig har nævnet i andre sager omgjort styrelsens afgørelser og i stedet givet opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, med henvisning til, at der foreligger et individuelt asylgrundlag. Derudover har nævnet omgjort andre afgørelser med henvisning til, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelsen.
Flygtningenævnet har i perioden juni 2019 til april 2021 truffet afgørelse i 86 personsager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse meddelt syriske statsborgere fra Damaskus- og Rif Damaskus, hvor Udlændingestyrelsen har vurderet, at forholdene i disse områder har ændret sig således, at der ikke er grundlag for midlertidig beskyttelse. Flygtningenævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse i 39 sager, omgjort 35 sager og hjemvist 12 sager til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
Debatten om nævnets anvendelse af baggrundsoplysninger synes også at hvile på en misforståelse, der kan være grund til at korrigere. Flygtningenævnets vurdering af de generelle forhold i Damaskus og Rif-Damaskus, hviler ikke kun på Udlændingestyrelsens fact finding rapporter. Rapporterne udgør kun en meget begrænset del af de mange rapporter om forholdene i Syrien, der indgår i nævnets beslutningsgrundlag. Aktuelt er der flere end 1.400 rapporter optaget på nævnets samling af baggrundsoplysninger vedrørende Syrien, hvoraf alene flere end 400 er optaget på samlingen siden 2019. Som eksempel på en anden rapport, der er indgået i grundlaget for nævnets vurdering, kan jeg henvise til EASO, Country Guidance Syria – Common analysis and guidance note fra september 2020.
På rapportens side 122 er anført følgende om de generelle forhold i Damaskus:
“Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD. However, individual elements always need to be taken into account as they could put the applicant in risk-enhancing situations.”
Tilsvarende er på rapportens side 137 anført følgende om de generelle forhold i Rif Damaskus:
“Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Rural Damascus, however not at a high level and, accordingly, a higher level of individual elements is required in order to show substantial grounds for believing that a civilian, returned to the territory, would face a real risk of serious harm within the meaning of Article 15(c)”
(Begge fremhævelser er foretaget af mig)
Det er med andre ord ikke kun Flygtningenævnet, men også EASO, Det Europæiske Asylstøttekontor, der vurderer, at de generelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere i sig selv kan begrunde en opholdstilladelse.
Den aktuelle debat om grundlaget for Udlændingestyrelsens fact finding rapporter forrykker, som jeg ser det, ikke grundlaget for nævnets afgørelser i sager om personer fra Syrien.”
Senest opdateret: 20-04-2021
Udgiver: Flygtningenævnet