FN´s Menneskerettighedskomité (CCPR) har den 29. marts 2016 og 30. marts 2016 afvist to klager over Flygtningenævnets afgørelser vedrørende et ægtepar og deres to mindreårige børn fra Somalia samt en afghansk statsborger som indadmissible.
I sagen vedrørende den somaliske familie havde de pågældende klagere gjort gældende, at Italien ikke kunne tjene som deres første asylland i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere § 7, stk. 3).
I sagen vedrørende den afghanske statsborger havde den pågældende klager som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af de personer med hvem, han og hans familie havde en jordkonflikt.
Endvidere har FN´s Torturkomité (CAT) den 6. maj 2016 afvist en klage over Flygtningenævnets afgørelse vedrørende et ægtepar fra et østeuropæisk land som inadmissible. Klagerne havde som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet frygtede at blive slået ihjel af en tidligere forretningsforbindelse og indflydelsesrig person. Klagerne havde videre henvist til, at de frygtede at blive frihedsberøvet med henblik på fuldbyrdelse af en dom, der er afsagt i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt at de frygtede, at de skulle afsone under forhold, der er i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Præmisserne fra nævnets tre afgørelser kan læse her.
Komitéernes udtalelser kan læses ved at klikke på nedenanførte links:
Udtalelse af 29. marts 2016 fra FN’s Menneskerettighedskomité – No. 2402/2014
Udtalelse af 30. marts 2016 fra FN´s Menneskerettighedskomité – No. 2357/2014
Udtalelse af 6. maj 2016 fra FN’s Torturkomité – No. 593/2014
Det bemærkes, at der i den offentliggjorte afgørelse fra komitéen er foretaget en række anonymiseringer, hvorefter ”A” henviser til klagernes hjemland, mens ”B” henviser til et andet vestligt land.
I sagen vedrørende den somaliske familie havde de pågældende klagere gjort gældende, at Italien ikke kunne tjene som deres første asylland i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere § 7, stk. 3).
I sagen vedrørende den afghanske statsborger havde den pågældende klager som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af de personer med hvem, han og hans familie havde en jordkonflikt.
Endvidere har FN´s Torturkomité (CAT) den 6. maj 2016 afvist en klage over Flygtningenævnets afgørelse vedrørende et ægtepar fra et østeuropæisk land som inadmissible. Klagerne havde som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet frygtede at blive slået ihjel af en tidligere forretningsforbindelse og indflydelsesrig person. Klagerne havde videre henvist til, at de frygtede at blive frihedsberøvet med henblik på fuldbyrdelse af en dom, der er afsagt i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt at de frygtede, at de skulle afsone under forhold, der er i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Præmisserne fra nævnets tre afgørelser kan læse her.
Komitéernes udtalelser kan læses ved at klikke på nedenanførte links:
Udtalelse af 29. marts 2016 fra FN’s Menneskerettighedskomité – No. 2402/2014
Udtalelse af 30. marts 2016 fra FN´s Menneskerettighedskomité – No. 2357/2014
Udtalelse af 6. maj 2016 fra FN’s Torturkomité – No. 593/2014
Det bemærkes, at der i den offentliggjorte afgørelse fra komitéen er foretaget en række anonymiseringer, hvorefter ”A” henviser til klagernes hjemland, mens ”B” henviser til et andet vestligt land.
Senest opdateret: 06-07-2016
Udgiver: Flygtningenævnet