FN’s Menneskerettighedskomité (CCPR) og FN’s Kvindekomité (CEDAW) har i oktober og december 2015 udtalt kritik af Flygtningenævnets afgørelser i to sager vedrørende en iransk mand og en pakistansk kvinde. Kritikken og sagerne er nærmere omtalt på nævnets hjemmeside den 11. november 2015 og 18. marts 2016. Flygtningenævnet besluttede efter kritikken at genoptage behandlingen sagerne.

Flygtningenævnet har den 13. og 19. april 2016 truffet afgørelse i sagerne:

Iran

Sagen vedrørte en iransk statsborger af kurdisk etnicitet, der indrejste i Danmark i 2013. Ansøgeren henviste som asylmotiv til, at ved en tilbagevenden til Iran frygtede overgreb fra de iranske myndigheder, idet han er født og opvokset i en flygtningelejr i Irak, hvortil hans forældre flygtede fra Iran, før han blev født. Da flygtningelejren lukkede i 2005, flyttede ansøgeren med sin familie til den kurdisk kontrollerede del af Nordirak. Ansøgerens fader og storebror havde været medlem af KDPI (Kurdish Democratic Party of Iran). Ansøgeren havde selv været medlem af PAK (Kurdisk Azadi Parti) i en kortere periode, og han havde deltaget i fester arrangeret af Komalah. Et flertal i nævnet fandt efter en fornyet vurdering af sagen, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. 

Læs resumé af afgørelsen her.

Pakistan

Sagen vedrørte en pakistansk statsborger, som er kristen af trosretning, der indrejste i Danmark første gang i 2009, hvor ansøgeren fik afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9. Ansøgeren indrejste på ny i Danmark i 2010 og søgte om asyl. Ansøgeren henviste som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Pakistan frygtede både sin egen familie og sin svigerfamilie, idet de var imod, at hun og hendes ægtefælle indgik ægteskab. I 2009 blev ansøgeren i den skønhedssalon, hvor hun arbejdede, opsøgt af nogle mænd, der udtrykte stor utilfredshed med, at der efter deres opfattelse blev udført beskidt arbejde i salonen. Få dage senere blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af nogle mænd, der beskyldte hende for at udføre beskidt arbejde. Mændene satte ild til ansøgerens tøj, og som følge heraf pådrog hun sig svære brandskader på kroppen. På trods af at hændelsen blev meldt til politiet, henvendte politiet sig ikke til ansøgeren i anledning af sagen. I 2010 blev ansøgeren, på vej til hospitalet med sin nyfødte søn, beskudt af to mænd på motorcykel. Et enigt nævn fandt, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og videre at ansøgeren, henset til hendes situation, ikke kunne pålægges, som internt flugtalternativ, at tage ophold et andet sted i Pakistan. 

Læs resumé af afgørelsen her.

Senest opdateret: 25-04-2016
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen