Kritik af Flygtningenævnet
FN’s Menneskerettighedskomité har den 29. marts 2016 udtalt kritik af Flygtningenævnets afgørelse vedrørende udsendelse af et somalisk ægtepar og to børn til Italien som første asylland. Flygtningenævnet har overvejet om sagen, i overensstemmelse med praksis i andre kritik-sager, skal genoptages. Da det fremgår af sagens oplysninger, at klagerne er udrejst af Danmark og formentligt opholder sig i Tyskland, anses de for at have frafaldet ansøgningen om opholdstilladelse her i landet. Flygtningenævnet har derfor besluttet ikke at genoptage behandlingen af sagen. Komitéens udtalelse kan læses
her.
Senest opdateret: 23-06-2016
Udgiver: Flygtningenævnet
Til toppen