Nævnsmødet
Nævnets møder er som udgangspunkt mundtlige. Mundtlig behandling anvendes således i spontan-, bortfalds-, inddragelses- og udsendelsessager, medmindre særlige forhold taler for en skriftlig behandling. Det kan for eksempel forekomme, såfremt ansøgeren er alvorligt syg og ikke kan give møde for nævnet.
Til stede under mødet er ansøgeren, dennes advokat, nævnets tre medlemmer, en repræsentant for Udlændingestyrelsen, en tolk og en sekretær fra nævnssekretariatet.
Offentlighed i nævnsmødet
Flygtningenævnets møder er ikke offentlige. Karakteren af oplysningerne i en asylsag vil således almindeligvis være af ren privat karakter, og det er afgørende for sagens udfald, at ansøgeren har mulighed for frit og uddybende at kunne forklare om sagens forhold, der vedrører personfølsomme oplysninger. Der kan endvidere være et behov for at beskytte ansøgeren og eventuelle tilbageværende familiemedlemmer i hjemlandet mod risikoen for videregivelse af oplysninger til hjemlandets myndigheder.
Familiemedlemmer eller andre støttepersoner kan derfor som udgangspunkt ikke komme med ind til nævnsmødet. Efter en konkret vurdering kan nævnet dog tillade en bisidder at deltage i nævnsmødet. Afgørelsen herom træffes under hensyn til sagens karakter samt muligheden for at sikre tilstrækkelig og korrekt oplysning af sagen, herunder afvikling af nævnets møder i ro og orden.
Nævnsmødets afvikling
Flygtningenævnets møde ledes af formanden eller en næstformand, der er dommer. Mødet indledes ved, at formanden sikrer sig ansøgerens identitet og redegør for mødets forløb, herunder at nævnsmedlemmerne forud for mødet har haft adgang til sagens materiale, og at de oplysninger, som ansøgeren fremkommer med under nævnsmødet samt er fremkommet med over for sin advokat, som udgangspunkt vil blive behandlet fortroligt, men at oplysningerne i ganske særlige tilfælde vil kunne videregives til efterretningstjenesten eller anklagemyndigheden. Herefter formuleres parternes påstande. Parterne kan under mødet ændre eller udvide deres påstande.
Ansøgeren får herefter mulighed for at afgive forklaring. Dette foregår ved, at den beskikkede advokat stiller spørgsmål til sin klient, hvorefter repræsentanten for Udlændingestyrelsen får lejlighed til at stille spørgsmål. Nævnet kan stille supplerende eller uddybende spørgsmål.
Efter forklaringen er afgivet, og eventuel yderligere bevisførelse har fundet sted, får først advokaten og herefter repræsentanten for Udlændingestyrelsen mulighed for at procedere sagen. Dette kan give anledning til replik og duplik.
Til slut får ansøgeren mulighed for at udtale sig, hvorefter ansøgeren, advokaten, tolken og repræsentanten for Udlændingestyrelsen forlader nævnslokalet.
Der finder herefter en votering sted blandt nævnets medlemmer. Som udgangspunkt forkyndes afgørelsen for ansøgeren under nævnsmødet, og formanden giver samtidig en redegørelse for baggrunden for den trufne beslutning. Afgørelsen udleveres til ansøgeren, advokaten og repræsentanten for Udlændingestyrelsen.
Senest opdateret: 03-01-2013
Udgiver: Flygtningenævnet