Information til...

Beskikkelse

Det fremgår af udlændingelovens § 55, stk. 1, at Flygtningenævnet om fornødent kan beskikke en advokat for udlændingen, medmindre den pågældende selv har antaget en sådan. I praksis beskikker Flygtningenævnet en advokat for ansøgeren i alle sager, der undergives mundtlig behandling. Der beskikkes som udgangspunkt ingen advokat for ansøgeren i statusændringssager.

Ansøgeren retter ofte selv henvendelse til en advokat, der herefter retter henvendelse til Flygtningenævnets sekretariat og anmoder om beskikkelse.

Såfremt ansøgeren ikke selv vælger en advokat, beskikkes en advokat for ansøgeren. Sekretariatet vælger advokater, der må antages at være fortrolige med at føre asylsager, ligesom sekretariatet tilstræber at tildele ansøgeren en advokat, der har kontorsted i ansøgerens nærområde.

En anmodning om beskikkelse vil almindeligvis blive imødekommet. Beskikkelsen kan dog i medfør af udlændingelovens § 55, stk. 2, nægtes, hvis det ud fra hensynet til sagens fremme ikke kan anses for forsvarligt, at den pågældende advokat beskikkes.

Tilsvarende kan beskikkelsen tilbagekaldes under hensyn til sagens fremme. Den pågældende advokat vil blive orienteret forud for den påtænkte tilbagekaldelse og gives mulighed for at bibeholde beskikkelsen, såfremt den pågældende medvirker til sagens fremme, jf. nævnets forretningsorden § 28, stk. 2.

Beskikkelsens omfang

Advokatens beskikkelse omfatter det arbejde, som advokaten udfører, mens vedkommende er beskikket i sagen. Beskikkelsen ophører, når nævnet træffer afgørelse i sagen.

Nævnet forudsætter, at advokaten forud for nævnsmødet afholder et møde med ansøgeren under medvirken af en tolk, hvorunder advokaten sammen med ansøgeren har mulighed for at sætte sig ind i sagens akter og det foreliggende baggrundsmateriale samt for at drøfte sagens omstændigheder, ligesom advokaten bør fremsende et indlæg i sagen forud for nævnsmødet.

Beskikkelse i sager om overførsel efter Dublinforordningen

Det følger af udlændingelovens § 55, stk. 5, at stk. 1 ikke finder anvendelse i sager vedrørende afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a (overførsel efter reglerne i Dublinforordningen), medmindre sagen er henvist til behandling efter § 53, stk. 6.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1619 af 26. december 2013, lov om ændring af udlændingeloven, afsnit 2.4.3.4., at det er Dansk Flygtningehjælp, der yder retshjælp til udlændinge, der klager over overførsel efter Dublinforordningen, jf. herved forordningens artikel 27, stk. 5. Hvis en udlænding ønsker at klage over en afgørelse om overførsel efter Dublinforordningen, er Dansk Flygtningehjælp derfor som udgangspunkt partsrepræsentant i sagen.

Det følger endvidere af bemærkningerne, at udlændingen imidlertid kan vælge at lade sig repræsentere af andre, herunder en advokat, i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper herom. Udlændingen må imidlertid selv afholde eventuelle udgifter hertil, og Flygtningenævnet honorerer i så fald ikke advokatens arbejde.

Flygtningenævnet beskikker således kun en advokat i de helt særlige tilfælde, hvor Dublinsager henvises til behandling af et samlet nævn, jf. herved udlændingelovens § 53, stk. 8, 2. pkt., jf. § 53, stk. 6.