FN´s Menneskerettighedskomité afslutter behandlingen af 15 sager (”Discontinuance”)
FN’s Menneskerettighedskomité har den 30. november 2022 besluttet at afslutte behandlingen af 15 verserende sager. Sagerne er indbragt for komitéen i perioden 2014 til 2020.
Ti af sagerne er lukket, idet komitéen ikke kan få kontakt til klagerne, tre af sagerne er lukket, idet klagerne er meddelt opholdstilladelse i Danmark, en af sagerne er lukket, idet klageren blev udsendt fra Danmark og har opnået beskyttelse i et tredjeland, og den sidste sag er lukket, idet klageren har fået en fornyet behandling af sin anmodning om asyl.
Komitéen har i otte af sagerne anmodet om, at klagerne ikke bliver udsendt, mens sagen verserer ved komitéen. Klagernes udrejsefrister har derfor været udsat under komitéens behandling af sagerne. I de sager, hvor klager fortsat opholder sig i Danmark og ikke har et andet opholdsgrundlag, vil Flygtningenævnet nu fastsætte en ny udrejsefrist.
Senest opdateret: 07-12-2022
Udgiver: Flygtningenævnet