Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at udsætte udrejsefristen for personer i udsendelsesposition til Libanon
På grund af den ustabile og uforudsigelige sikkerhedssituation i Libanon og kamphandlingerne mellem libanesisk Hizbollah og Israel har Flygtningenævnets koordinationsudvalg i dag besluttet indtil videre at udsætte udrejsefristen for personer i udsendelsesposition til Libanon i sager, hvor nævnet har stadfæstet afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) eller om inddragelse, nægtelse af forlængelse eller bortfald af opholdstilladelse efter samme bestemmelse. Flygtningenævnets beslutning medfører, at der ikke aktuelt vil kunne gennemføres tvangsmæssige udsendelser til Libanon i de pågældende sager. Nævnet vil dog fortsætte behandlingen af verserende sager vedrørende personer fra Libanon. Nævnet vil løbende følge udviklingen i landet tæt med henblik på vurdering af, om der fortsat er grundlag for at udsætte udrejsefristerne.
Senest opdateret: 26-09-2024
Udgiver: Flygtningenævnet
Til toppen