Siden december 2022 har de italienske myndigheder suspenderet overførsler i medfør af Dublinforordningen til Italien med henvisning til et stort pres på landets grænser samt utilstrækkelige modtagelsesfaciliteter. I april 2023 erklærede de italienske myndigheder undtagelsestilstand på migrationsområdet i seks måneder. Denne undtagelsestilstand er siden blevet forlænget, senest den 10. oktober 2024, med yderligere seks måneder. Undtagelsestilstanden indebærer blandt andet, at Italien som udgangspunkt ikke modtager de asylansøgere, som landet efter Dublinforordningen er forpligtet til at modtage.

Flygtningenævnets koordinationsudvalg drøftede i oktober 2024 de italienske myndigheders fortsatte forlængelse af undtagelsestilstanden på migrationsområdet og fandt, at forlængelsen ikke i sig selv kan sidestilles med systemmæssige mangler i asylproceduren og i modtagelsesforholdene, som medfører en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2.

Et nævn har i november 2024 truffet afgørelse i tre konkrete klagesager efter Dublinforordningen om overførsel af unge, enlige mænd til Italien.

Nævnet fandt i alle tre sager, at det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at det italienske asylsystem i en årrække har været behæftet med en række alvorlige mangler, der blandt andet knytter sig til muligheden for at få adgang til asylproceduren og til modtage- og indkvarteringsforholdene, og at forholdene er blevet forværret siden slutningen af oktober 2023. Nævnet fandt videre, at selvom Italien grundet undtagelsestilstanden ikke har modtaget Dublinoverførte asylansøgere i en længere tidsperioden, så må det ud fra baggrundsoplysningerne lægges til grund, at problemerne med at få adgang til asylsystemet og modtage- og indkvarteringsforholdene også gælder for Dublinoverførte.  

Nævnet fandt efter baggrundsoplysningernes beskrivelse af problemerne med at få adgang til asylsystemet og modtage- og indkvarteringsfaciliteterne, at forholdene for asylansøgere i Italien på nuværende tidspunkt er af en sådan karakter, at der ikke kan ske overførsler uden, at der forinden indhentes en individuel garanti fra Italien om, at den Dublinoverførte asylansøger vil blive modtaget og indkvarteret i overensstemmelse med den nationale lovgivning og Italiens EU-retlige forpligtelser og øvrige internationale forpligtelser, herunder således at de indenfor kort tid vil blive registeret som asylansøger i Italien og indkvarteret samt opnå adgang til basale rettigheder.

Nævnet fandt dog, at det under de nuværende omstændigheder er usandsynligt, at de italienske myndigheder vil udstede en sådan garanti. I denne vurdering lagde nævnet vægt på, at de italienske myndigheder kun i meget begrænset omfang har modtaget personer i henhold til Dublinforordningen siden december 2022. Nævnet lagde endvidere vægt på den undtagelsestilstand, som de italienske myndigheder erklærede i april 2023, og som gentagne gange er blevet forlænget under henvisning til det høje indrejsetal, samt at der ikke efter baggrundsoplysningerne er noget, der tyder på, at denne situation vil ændre sig inden for den nærmeste fremtid.

Nævnet besluttede på denne baggrund, at der ikke kunne ske overførsel af de tre klagere til Italien. Nævnet ændrede derfor i to af sagerne udlændingestyrelsens afgørelser, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, således at klagerens ansøgning om asyl skal behandles i Danmark. Den tredje sag blev hjemvist med henblik på at få afklaret, hvorvidt Tyskland er ansvarlig for behandlingen af klagerens asylsag. Én af nævnets afgørelser kan læses ved at klikke her.

Senest opdateret: 03-12-2024
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen