Nævnet hjemviste i september 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra[by], [provins] i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger. Ansøgeren har i Syrien tidligere deltaget i 3-4 demonstrationer imod Bashar al-Assad. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at forholdene i Syrien er kaotiske, og at der ikke er nogen sikkerhed for hende eller hendes [8-11]-årige [barn]. Eftersom ansøgerens [familiemedlemmer]er døde, vil familiens hus i Syrien nu blive solgt, hvorefter ansøgeren og hendes [barn] ikke vil have en fast bopæl. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at det er usikkert, hvorvidt de vil kunne få hjælp af ansøgerens [familiemedlem A og B]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hendes [barn], [A], aldrig har været i Syrien, og at [A] kun i begrænset omfang taler arabisk, hvorfor hun vil få udfordringer med skolegang i Syrien. Ansøgeren har endelig henvist til, at de ikke vil kunne få hjælp fra myndigheder eller familie i Syrien, og at hendes mangeårige fravær fra hjemlandet bringer dem i risiko for kidnapninger og overgreb. Ansøgeren har yderligere gjort gældende, at hun og hendes [barn] er i en afledt risiko for så vidt angår ansøgerens [familiemedlem C] og ansøgerens [familiemedlem D og E]. Ansøgeren har endelig og navnlig gjort gældende, at hun og [barnet] skal meddeles konsekvensstatus som følge af, at ansøgerens [familiemedlem C] i 2022 blev meddelt asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 samt at flere andre familiemedlemmer, herunder ansøgerens [familiemedlem D og E] og [familiemedlem Cs familiemedlemmer], er meddelt asyl. I Flygtningenævnet Formandskabets 34. beretning 2025 side 289 fremgår blandt andet følgende vedrørende betingelserne for at opnå konsekvensstatus: ”…I den situation, hvor hovedpersonen har opholdstilladelse på baggrund af en risiko omfattet af udlændingelovens § 7, stk.1, men hvor denne risiko ikke længere foreligger og derfor heller ikke vil kunne påberåbes af et familiemedlem som grundlag for konsekvensstatus, var der i koordinationsudvalget enighed om, at Flygtningenævnet ved behandlingen af familiemedlemmets sag enten bør indhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen om, hvorvidt øvrige asylmotiver påberåbt af hovedpersonen, der imidlertid ikke har dannet grundlag for dennes opholdstilladelse, udgør et asylgrundlag på nuværende tidspunkt, eller hjemvise familiemedlemmets sag til fornyet behandling og stillingtagen hertil i Udlændingestyrelsen.…” Der er ikke forud for nævnsmødet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at sagen bør hjemvises med henblik på, at Udlændingestyrelsen tager stilling til ansøgerens påberåbte konsekvensstatus og herunder navnlig, hvorvidt ansøgerens [familiemedlem C] og [familiemedlem D og E] har et asylgrundlag på nuværende tidspunkt, således at dette bliver undergivet behandling i to instanser. Allerede derfor finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for, at nævnet i denne afgørelse forholder sig til de af ansøgeren anførte asylmotiver. syri/2026/24/SRWM
