Nævnet stadfæstede i september 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk turkmener og muslim fra [by] i Latakia-provinsen, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter sine [familiemedlemmer] på grund af sit ægteskab. Ansøgeren har for Udlændingestyrelsen oplyst, at processen for familiesammenføring trak ud, efter hun indgik ægteskab med sin ægtefælle. Hun rejste flere gange til [mellemøstligt land] for at se ham. Hendes [familiemedlemmer] bad hende om at lade sig skille fra ham, idet de ikke mente, at hun burde rejse frem og tilbage mellem Syrien og [mellemøstligt land]. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at hendes [familiemedlemmers] modstand mod ægteskabet opstod allerede, inden det blev indgået, idet de ville have, at det skulle ske i Syrien. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter de generelle vilkår i Syrien og ønsker at leve i Danmark med sin ægtefælle. Ansøgeren har ved advokatindlægget anført, at hun mener, at hun er i fare, fordi hun har krænket sine [familiemedlemmers] ære, og at risikoen er størst i forhold til [familiemedlemmet A], som er psykisk syg. Hendes barn er det synlige bevis på æreskrænkelsen, og derfor er barnet også i fare og bør tildeles asyl. Ansøgeren har videre anført, at der er grundlag for konsekvensstatus for både hende og hendes [barn] på baggrund af hendes ægtefælles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren har subsidiært påstået sagen hjemvist. Ansøgerens advokat har under mødet i Flygtningenævnet tilkendegivet, at ansøgeren ikke gør gældende, at de generelle forhold i Syrien er af en sådan karakter, at der er grundlag for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. For så vidt angår ansøgerens frygt for sine [familiemedlemmer] kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at der foreligger en konflikt med en aktualitet og intensitet, der kan være asylbegrundende. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren intet oplyste om sine [familiemedlemmer] i asylansøgningsskemaet af [foråret] 2024, og at hun til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2024 dels forklarede, at hun havde oplyst alle grunde til sin ansøgning om asyl i ansøgningsskemaet, dels at der for så vidt angår hendes families holdning til hendes ægteskab var tale om, at hendes [familiemedlem B] og [familiemedlem A] var ”lidt” imod hendes ægteskab, fordi en sag om familiesammenføring krævede, at ansøgeren skulle rejse mellem Syrien og [mellemøstligt land], og at der faktisk ikke var nogen problemer med dem. Samtidig forklarede ansøgeren, at hendes ægtefælle havde anmodet [familiemedlem A] om hendes hånd inden ægteskabet. Der opstod problemer mellem hendes ægtefælle og [familiemedlem A] angående registrering af ægteskabet i Syrien, men ægteskabet blev registreret. Endelig forklarede ansøgeren, at hendes familie ikke havde oplyst hende om noget, der havde relevans for hendes asylsag. Overensstemmende hermed forklarede ansøgeren til sin asylsamtale [i foråret] 2026, at hun mente, at problemet med hendes [familiemedlemmer] var forbi nu. Ansøgeren forklarede endvidere, at problemet havde været, at hendes [familiemedlemmer] havde syntes, at en pige som hende ikke skulle rejse frem og tilbage mellem Syrien og [mellemøstligt land] for at se sin ægtefælle, men at han måtte komme til Syrien eller finde en anden løsning. Flygtningenævnet finder således, at det må anses for at bero på ansøgerens egen formodning, at hendes [familiemedlemmer] vil udsætte hende for asylbegrundende overgreb. Ansøgerens tilkendegivelse i advokatindlægget og hendes forklaring for Flygtningenævnet om, at hendes [familiemedlemmer] mener, at hun har krænket deres ære, fremtræder udbyggende i forhold til ansøgerens forklaringer for Udlændingestyrelsen og kan ikke lægges til grund for afgørelsen i sagen. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om baggrunden for hendes [familiemedlemmers] modstand mod ægteskabet, og om hvorvidt hendes [familiemedlem A] vidste, at hun udrejste af Syrien. Ansøgerens forklaring om baggrunden for disse divergenser har fremstået afglidende. Det må efter baggrundsoplysningerne lægges til grund, at forholdene for kvinder i Syrien, særligt enlige kvinder, er vanskelige, men efter Flygtningenævnets praksis er forholdene for kvinder ikke uden videre asylbegrundende. Der skal således foreligge andre relevante individuelle risikofaktorer, der sandsynliggør et behov for international beskyttelse i Danmark. Flygtningenævnet vurderer, at det ikke er tilfældet for ansøgeren og bemærker herved, at det efter oplysningerne i sagen må lægges til grund, at hun ved en tilbagevenden til Syrien har et familiemæssigt netværk, der kan bistå hende. Ansøgeren har således forklaret, at hun før sin udrejse boede hos [sit familiemedlem B] og [familiemedlem A], og at [familiemedlem A] forsørgede ansøgeren og hendes familie. Ansøgeren har også forklaret om at have boet hos sin mands familie i Syrien. Det bemærkes, at Flygtningenævnets praksis nu er, at der efter regimeskiftet i Syrien ikke er tilstrækkeligt grundlag for generelt at anvende et forsigtighedsprincip i forbindelse med asylvurderingen af syriske statsborgere. Nævnet har dog medtaget i sin vurdering, at børn og kvinder er oplistet som en risikoprofil i guidelines fra UNHCR vedrørende asylansøgere fra Syrien udgivet i maj 2026 (bilagsnummer 2257). Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun eller hendes barn ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en reel risiko for overgreb mv. omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at ansøgerens ægtefælle i 2015 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, på grundlag af udeblivelse efter indkaldelse til værnepligt ved det syriske militær. Ægtefællerne traf hinanden i 2023 og blev gift samme år. De udgjorde derfor ikke en familieenhed, da ansøgerens ægtefælles asylgrundlag opstod, og der er på den baggrund ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark som konsekvens af hendes ægtefælles opholdstilladelse. Det gælder også for ansøgerens barn. Det kan ikke føre til en anden vurdering af spørgsmålet om konsekvensstatus, at ansøgerens ægtefælle på mødet i Flygtningenævnet, hvor han havde adgang til at udtale sig på vegne af sit barn, forklarede om yderligere frygt for forholdene i Syrien efter magtskiftet i december 2024. Det er oplyst, at ansøgerens barn [i sommeren] 2026 er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1. Der er ikke anledning til at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/23/fbll
