ævnet stadfæstede i september 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Syrien. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by A] i Hasakah-provinsen, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun og hendes børn ikke kan vende tilbage til Syrien, fordi de som kurdere risikerer diskrimination fra arabere, idet kvinder ikke har samme beskyttelse og rettigheder i samfundet som mænd, og idet hun er bange for ustabiliteten, da der altid er uro, konflikt eller krig. Ansøgeren frygter endvidere regeringen, der er mod kurdere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at kurdere generelt bliver behandlet meget dårligt i Syrien, og at kurdere oplever overgreb fra regeringen. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaringer om sine asylmotiver til grund, men disse kan ikke begrunde, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ved afgørelsen heraf henset til de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen i afgørelsen [fra sommeren] 2026. Ansøgerens frygt for forholdene for kvinder i Syrien findes således begrundet i de generelle forhold for kvinder, idet ansøgeren ikke selv har oplevet konkrete forhold eller konflikter som følge af sit køn. Ansøgerens individuelle forhold kan ikke anses for asylbegrundende, idet bemærkes at ansøgeren også har støtte fra sin familie. Flygtningenævnet henviser vedrørende de generelle forhold for kvinder i Syrien, herunder i de kurdiske områder, til Udlændingestyrelsens rapport fra december 2025 Syria: Situation on Certain Groups, pkt 8, og for kvinder der vender tilbage fra udlandet til Udlændingestyrelsens rapport ligeledes fra december 2025 Syria: Security Situation, Return and Documents, pkt. 3.3. Flygtningenævnet bemærker, at selvom forholdene for kvinder i Syrien, herunder særligt enlige kvinder, efter baggrundsoplysningerne er vanskelige, finder Flygtningenævnet ikke, at forholdene uden videre kan anses for asylbegrundende, og at der således skal foreligge andre relevante individuelle risikofaktorer, der sandsynliggør et behov for international beskyttelse i Danmark. De generelle forhold for kurdere i Syrien kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport Syria: Situation og Certain Groups fra 9. december 2025, EUAA, Country Guidance: Syria, fra december 2025 og UK Home Office, Country Policy and Information Note Syria: Women, fra december 2025, ikke i sig selv begrunde asyl. Også ansøgerens frygt for forfølgelse på grund af sin etnicitet som kurder er begrundet i en generel frygt og ikke i individuelle konkrete oplevelser eller omstændigheder, hvorfor ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien ikke har sandsynliggjort, at hun vil være i risiko for forfølgelse som følge af sin etnicitet. Ansøgerens frygt for den generelle sikkerhedssituation i Syrien kan ikke begrunde asyl, idet der ikke længere foreligger en generel situation omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3 og heller ikke et så højt niveau af vilkårlig vold, at selv en begrænset individuel risiko vil være tilstrækkelig til at opnå beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er herved lagt vægt på de af Udlændingestyrelsen fremhævede baggrundsoplysninger, herunder EUAA´s rapport: Country Guidance Syria fra december 2025 og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse den 23. september 2025 i sagen A.F. v. Austria. Flygtningenævnet bemærker mere generelt, at der i lyset af regimeskiftet ikke ses tilstrækkeligt grundlag for vedrørende syriske statsborgere, herunder kurdere, at opretholde anvendelsen af det forsigtighedsprincip, der har været anvendt af nævnet siden 2019. Ansøgerens frygt for manglende fremtidsmuligheder for kvinder i Syrien, herunder jobmuligheder er socioøkonomiske forhold, som ikke kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endelig kan Flygtningenævnet tiltræde, at det forhold at ansøgerens ægtefælle er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 ikke kan medføre at ansøgeren som konsekvens heraf skal meddeles opholdstilladelse. Der er herved henset til det af udlændingestyrelsen anførte, hvorefter ansøgeren er indrejst i Danmark mere end 18 måneder efter sin ægtefælle. Det bemærkes desuden, at ansøgerens ægtefælle efter ansøgerens oplysninger er indrejst i Danmark i 2015, at parterne i 2020 lærte hinanden at kende gennem telefonisk kontakt og i 2021 mødte hinanden i [land A], hvor de indgik ægteskab. Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun og hendes børn ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse af myndighederne eller andre aktører, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2026/21/anjv
