Nævnet meddelte i august 2026 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Latakia, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive efterstræbt af sin fraskilte [ægtefælle med en anden nationalitet], [A], som hun i [et land i Mellemøsten] blev tvangsgift til, og som hun tre år efter flygtede fra. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at hun som 13-årig og på grund af borgerkrigen udrejste af Syrien til [et land i Mellemøsten] sammen med sin familie. Som 17-årig blev hun tvangsgift til [A]. Han udsatte hende for voldelige overgreb, herunder voldtog hende. I 2019 opsøgte hun en advokat i [det pågældende land i Mellemøsten] for at blive skilt fra ham. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive forfulgt af både sin familie og samfundet, fordi hun ikke er praktiserende muslim. Efter hendes skilsmisse fra [A] stoppede hun med at gå med tørklæde. Hendes far og bror, [B], opdagede dette, hvorefter de truede med at slå hende ihjel. Ansøgeren går ikke op i religion og lever et vestligt liv. Endvidere frygter ansøgeren sin familie og samfundet, fordi hun i Danmark er blevet kærester med en mand, [C], der er alawit, og som hun har fået et barn med uden for ægteskabet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes familie er blevet bekendt med hendes forhold til [C]. Familien mener, at hun har krænket familiens ære herved. Hun har modtaget en trussel fra [B] på grund af dette. Han truede med at slå hende og [C] ihjel. Ansøgerens anden bror, [D], har også givet udtryk for, at han er imod hendes og [C’s] relation. Ansøgerens søster har fortalt ansøgeren, at familien har givet udtryk for, at de vil rense deres ære. Ansøgeren frygter endvidere, at hendes [barn] vil blive slået ihjel af den nye regering, fordi [barnet] er født uden for ægteskabet og har en alawitisk far. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun frygter de generelle forhold for kvinder i Syrien. Ansøgeren har konsekvent og konsistent forklaret om, hvordan hun som 13-14-årig af sin familie blev udsat for vold, herunder da hendes bror, [B], udsatte hende for tortur ved bl.a. at give hende elektrisk stød, fordi familien mistænkte hende for at have hjulpet søsteren, [E], med at flygte. Hun har endvidere forklaret konsekvent og konsistent om, at hun blev tvangsgift med en [mand med en anden nationalitet], der også udsatte hende for vold. Hun har forklaret, at hun forinden var blevet forsøgt tvangsgift til en anden mand, men at hun formåede at undgå dette, og at hendes søster, [F], i stedte blev gift med den pågældende. Hendes forklaring om tiden efter skilsmissen, herunder at hendes familie ikke ville hjælpe hende har også været uden afgørende divergenser. Det samme gælder om forholdet til hendes nuværende kæreste, [C], som hun lærte at kende, mens hun var i [et Mellemøstligt land], og som hun nu har fået et barn med og venter deres andet barn med. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring herom ikke kan tilsidesættes. Den tvivl om ansøgerens troværdighed, som hendes forklaringer om truslerne fra familien har skabt, har ikke en sådan karakter, at de kan begrunde en tilsidesættelse af den del af ansøgerens forklaring, som hun fra starten og gennem hele sagen har fastholdt. Flygtningenævnet har ved denne vurdering også ladet det indgå, at ansøgeren kan være traumatiseret af de overgreb, som hun har været udsat for, ligesom det er tillagt betydning, at behandlingen af ansøgerens asylsag har strakt sig over næsten tre år. Det må efter ansøgerens forklaring også lægges til grund, at hendes familie må betragtes som konservative og traditionelle. Det må således lægges til grund, at ansøgeren i familiens øjne ikke lever op til den måde, som islam foreskriver, og at hun har krænket familiens ære. Når det sammenholdes med det ovenfor anførte om den vold, som ansøgeren har været udsat for og tvangsægteskabet, kan Flygtningenævnet ikke afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien vil risikere at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet hendes eneste mandlige familie vil være de brødre, der har udsat hende for vold. Der er efter Flygtningenævnets opfattelse ikke grundlag for at give ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, med henvisning til de generelle forhold for kvinder, eller med henvisning til at ansøgeren er kærester med en alawit, som hun har fået barn med. Der kan herved henvises til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Syri/2026/20/sahe
