Nævnet stadfæstede i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og [troende inden for en bestemt] trosretning fra [by] i Aleppo-provinsen, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at blive kidnappet og anholdt af Den Frie Syriske Hær, herunder gruppen [undergruppe i Den Frie Syriske Hær], idet ansøgeren har [udført arbejde for] for PKK. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han [antal] gange tidligere har været anholdt af Den Frie Syriske Hær, hvor ansøgeren blev beskyldt for at samarbejde med PKK. Disse anholdelser fandt [reference til antal] sted i [et år i perioden 2017-2019]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre henvist til, at selvom der er en ny regering i Syrien, er myndighederne fortsat de samme mennesker, hvorfor ansøgerens frygt er aktuel. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive kidnappet og dræbt af Den Frie Syriske Hær, idet de er bekendt med, at ansøgeren har været i Europa. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han ikke lever efter islamiske leveregler, hvilket ikke vil blive accepteret i Syrien. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder generelt, herunder sikkerhedspolitiet, idet ansøgeren frygter at blive dræbt eller anholdt af disse. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at ansøgeren vil vende tilbage til Syrien fra Europa, hvorfor det kan antages, at ansøgeren har penge. Ansøgeren frygter på den baggrund at blive anholdt og skulle betale de pågældende et beløb. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anset som forræder af PKK, samt at ansøgeren frygter, at hans søn vil blive tvangsrekrutteret af PKK, når han bliver ældre. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at PKK vil skade ansøgeren og hans børn, idet han er flygtet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han har [udført arbejde] for PKK en gang om måneden fra [et antal år frem til 2018]. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han på baggrund af sin religion vil blive dræbt af Den Frie Syriske Hær, idet han lever på en anden måde end muslimer, samt at han frygter at blive tvunget til at konvertere til islam. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at [personer inden for samme trosretning som ansøgerens] i Syrien bliver tvunget til at faste og bede som muslimer, samt at ansøgeren heller ikke inden sin udrejse af Syrien havde mulighed for at udøve sin religion i landet. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter forholdene for kurdere samt forholdene i Syrien generelt. Ansøgeren har som asylmotiv endeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hans søn ikke kan modtage den nødvendige sundhedsbehandling, idet ansøgeren ikke kan arbejde i Syrien, hvorfor han ikke kan betale for behandlingen. Flygtningenævnet har ved flere afgørelser fundet, at der i lyset af regimeskiftet i Syrien ikke er grundlag for at opretholde anvendelsen af det forsigtighedsprincip, der tidligere har været anvendt af nævnet. Flygtningenævnet finder, at dette fortsat er tilfældet. Flygtningenævnet har i nyere praksis desuden fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at der i nogen del af Syrien foreligger en generel situation som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har lagt ansøgerens forklaringer om sine asylmotiver til grund, og Flygtningenævnet tiltræder dette. Den Frie Syriske Hær eksisterer ikke længere, og Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af og begrundelse for, at ansøgerens konflikt med Den Frie Syriske Hær ikke længere er aktuel. Ansøgeren har forklaret, at han i [et antal år frem til 2018] af PKK blev tvunget til at [udføre arbejde] for PKK i [et antal timer] om måneden. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af og begrundelse for, at ansøgerens konflikt med PKK er et afsluttet forhold, og Flygtningenævnet finder, at det udelukkende beror på ansøgerens formodning, at han har en konflikt med de syriske myndigheder. Der foreligger ikke oplysninger om ansøgerens forhold, der kan begrunde, at ansøgeren må anses for særlig udsat eller eksponeret som følge af sin religiøse overbevisning eller sin kurdiske afstamning. Nævnet bemærker i den forbindelse, at den syriske præsident ved et dekret af 16. januar 2026 (dekret nr. 16/2026) formelt anerkendte kurdere som en oprindelig del af det syriske folk, sikrede kurderes kulturelle og sproglige rettigheder og ophævede tidligere diskriminerende foranstaltninger. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på de i øvrigt foreliggende baggrundsoplysninger, og at ansøgerens [familiemedlem A] og [familiemedlem B], der har samme etnicitet og religiøse overbevisning som ansøgeren, fortsat bor i ansøgerens hjemegn, uden at opleve repressalier. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgerens søns behov for behandling er et socioøkonomisk forhold, der ikke giver grundlag for asyl. Som følge af det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det, der i øvrigt er anført af ansøgeren, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Syri/2026/18/MSI
