Nævnet stadfæstede september 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren er født og opvokset i [flygtningelejr A] i Syrien, hvor han boede indtil han i 2012 flyttede til [flygtningelejr B] i [by A], Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han flygtede fra Syrien på grund af situationen i landet, og fordi han som palæstinenser ikke følte sig hjemme i landet og var afhængig af UNRWA. Ansøgeren har videre henvist til, at UNRWA ikke længere yder støtte, og at han ikke kan finde arbejde eller forsørge sig, ligesom han som statsløs palæstinenser ikke har rettigheder. Ansøgeren frygter uroligheder og usikkerhed i landet, og han har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet af den nuværende regering, fordi han har aftjent militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han aftjente militærtjeneste i den palæstinensiske befrielseshær i 2014-2019. Ansøgeren blev i forbindelse med sin udrejse fængslet af Den Frie Syriske Hær. Ansøgeren blev afhørt om militærtjeneste, som han benægtede at have aftjent, og han blev udsat for vold. Han indrømmede aldrig at have aftjent militærtjeneste, og han blev løsladt efter otte dages vold. Den nye regering i Syrien bryder sig ikke om palæstinensere netop fordi, at palæstinenserne havde deres egen hær. Ansøgeren har endvidere oplyst, at antallet af drab og bortførelser er steget markant efter regimeskiftet. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at klageren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., og dermed som udgangspunkt udelukket fra at opnå beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Klageren og klagerens familie er således registreret hos UNRWA og har også tidligere modtaget støtte fra UNRWA. Der skal herefter tages stilling til, om UNRWA’s beskyttelse og bistand er bortfaldet, idet klageren i så fald automatisk vil være omfattet af Flygtningekonventionen og omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Vurderingen af, om UNRWAs beskyttelse eller bistand er bortfaldet skal foretages under hensyntagen til den generelle situation i operationsområdet samt ansøgerens individuelle forhold, herunder sårbarhed, jf. hertil EU-Domstolens dom 13. juni 2024 i sag C-563/22. Ved afgørelsen af om UNRWA som følge af de generelle forhold er ude af stand til at yde beskyttelse eller bistand, er det afgørende, om UNRWA er i stand til at sikre klageren værdige levevilkår eller et minimum af sikkerhed, uden at den pågældende er forpligtet til at godtgøre, at han er specifikt berørt af den generelle situation som følge af individuelle forhold, jf. dommens præmis 87. Der kan også henvises til dommens præmis 81-84. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at UNRWA opererer i Syrien, hvor organisationen driver skoler, sundhedscentre, sociale programmer og nødhjælpsaktiviteter og yder hjælp til et betydeligt antal palæstinensiske flygtninge. Der kan i den forbindelse henvises til Udlændingestyrelsens rapport ”Syria; Situation of Certain Groups” fra december 2025 (bilagsnummer nr. 2196), EUAA’s rapport ”Syria: Country Focus” fra juli 2026 (bilagsnummer 2265) og EUAA’s rapport ”UNRWA’s ability to fulfil its mandate across its areas of operation January 2025 – 31 March 2026” (bilagsnummer 2248). Der kan endvidere henvises til UNRWA’s oversigt ”UNRWA in Syria: Fact Sheet April 2026”. Baggrundsoplysningerne viser samtidig også, at UNRWAs muligheder for at bistå palæstinensiske flygtninge er påvirket af betydelige kapacitetsproblemer på grund af bl.a. manglende finansiering, og at det bl.a. påvirker UNRWAs sundhedstilbud, økonomiske støtte og fødevarehjælp. Af baggrundsoplysningerne fremgår også, at en meget stor del af de palæstinensiske flygtninge, som opholder sig i Syrien, lever under fattigdomsgrænsen, og at der er udbredt fødevareusikkerhed. Det bemærkes i forlængelse heraf, at der også er udbredt fattigdom og fødevareusikkerhed i den syriske befolkning i øvrigt. Der er imidlertid efter Flygtningenævnets opfattelse ikke på baggrund af oplysningerne om UNRWAs aktiviteter i Syrien grundlag for at fastslå, at UNRWA generelt har mistet evnen til at udøve sin kernefunktion i Syrien, eller at organisationens bistand generelt må anses for ophørt for palæstinensiske flygtninge på en sådan måde, at der ikke kan sikres værdige levevilkår eller minimale sikkerhedsforhold. Der er således ikke grundlag for at sige, at UNRWA alene formelt er til stede i Syrien. Klageren har ikke særlige helbredsmæssige problemer, og der er ikke oplysninger om andre forhold, som gør ham særlig sårbar, og som kræver en særlig indsats fra UNRWA. Der er derfor heller ikke med henvisning til klagerens individuelle forhold grundlag for at fastslå, at UNRWA ikke kan levere den fornødne beskyttelse og bistand. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at palæstinensiske flygtninge i Syrien, der har været registreret hos UNRWA tidligere, kan henvende sig til UNRWA og blive registreret igen, og at de dermed er berettiget til beskyttelse og bistand. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har været tilbageholdt af den Frie Syriske Hær. Flygtningenævnet har, ligesom Udlændingestyrelsen, herved henset til at ansøgeren har forklaret udbyggende om dette. Han har således ikke forklaret om dette i sit asylskema eller til sin Oplysning- og Motivsamtale [i vinteren 2023/2024], men først til sin samtale [i foråret] 2026 oplyst herom. Ansøgeren har på nævnsmødet yderligere forklaret udbyggende om, at han var tilbageholdt af den Frie Syriske Hær i 3 dage og blev løsladt af en dommer. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren er fremkommet med konkrete oplysninger, der sandsynliggør, at ansøgeren er i risiko for forfølgelse på baggrund af sin aftjente værnepligt. Ansøgeren har endvidere alene været i træning i tre måneder og arbejdet en uge som chauffør for en oberst. De generelle forhold i Syrien, herunder for statsløse palæstinensere, kan ikke begrunde opholdstilladelse i Danmark. Der foreligger således ikke længere i Syrien en generel situation omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3 eller en sikkerhedssituation karakteriseret ved et så højt niveau af vilkårlig vold, som kan begrunde beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen henvise til dom af 23. september 2025 fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen A.F. v. Austria, hvorefter enhver person ikke længere automatisk befinder sig i en reel og umiddelbar risiko for drab, tortur eller umenneskelig behandling ved ophold i Syrien. Flygtningenævnet kan, som tidligere fastslået af nævnet, tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter der ikke længere er grundlag for at opretholde det forsigtighedsprincip, som siden 2019 har været anvendt i forhold til syriske statsborgere. Endelig kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren er i risiko for forfølgelse i Syrien, som følge af at han er statsløs palæstinenser. Der er herved henset til det af Udlændingestyrelsen anførte, hvorefter ansøgeren ikke nærmere har konkretiseret dette, at ansøgeren har været i løbende kontakt med sine forældre og søskende i hjemlandet, og at disse ikke har oplevet konkrete problemer ved at være statsløs palæstinenser. Flygtningenævnet kan i øvrigt lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, men finder ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke herved er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2026.” stat/2026/15/anjv
