Nævnet stadfæstelse i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2026.
Ansøgeren er etnisk somali fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har anført, at han er frafalden muslim. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er homoseksuel, og at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter både lokalbefolkningen og sin familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han som [20-25 år] blev bevidst om sin seksuelle orientering i forbindelse med, at han begyndte at drikke alkohol og feste. Han har haft et forhold til en mand, og de dannede par i ca. to et halvt år. Herudover har ansøgeren haft relationer til andre mandlige partnere. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han for ca. halvandet år siden modtog telefoniske trusler fra sin onkels familie. Han modtog i den forbindelse to til tre telefonopkald med truende indhold. Derudover har ansøgeren henvist til, at han frygter at vende tilbage til Somalia som følge af borgerkrigen samt det forhold, at han ikke har familie eller andet netværk i Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin seksuelle orientering til grund, idet forklaringen herom som anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [sommeren] 2026 fremstår overfladisk og ureflekteret. Nævnet har ved vurderingen af sagen navnlig lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om forholdet til kæresten [A] fremstår overordnet og udetaljeret, hvilket ikke harmonerer med, at der skulle være tale om forhold af længere varighed. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer om varigheden og karakteren af forholdet under henholdsvis oplysnings- og motivsamtalen (to et halvt år) og asylsamtalen (halvandet år). Ansøgerens forklaring under nævnsmødet om, at han nu er kærester med en mand, som han har mødt på [et asylcenter], kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet kan på samme grundlag heller ikke lægge den del af ansøgerens forklaring til grund, der angår modtagelsen af trusler fra hans onkels familie på grund af hans seksuelle orientering. Tilsvarende gælder i forhold til ansøgerens angivelige frygt for [familiemedlem A],, der er bosat i Somalia efter at være blevet udvist af Danmark. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge den del af ansøgerens asylmotiv til grund, der støttes på, at hans herboende [familiemedlem B] har kontaktet al-Shabaab i Somalia om ansøgeren. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har nogen viden om, hvorvidt [familiemedlem B] har tilknytning til denne organisation, og at ansøgeren i øvrigt ikke har oplyst, hvornår og hvordan [familiemedlem B] skulle have været i kontakt med al-Shabaab. Det beror således på ansøgerens egen formodning, at [familiemedlem B] skulle have kontaktet Al-Shabaab. Den omstændighed, at ansøgeren ikke kender til Somalia, og ikke har netværk eller familie der, kan ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet finder heller ikke grundlag for at antage, at ansøgeren har behov for international beskyttelse i Danmark med henvisning til, at han er frafalden muslim. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at ansøgerens oplysninger om sin religiøse overbevisning under oplysnings- og motivsamtalen af [efteråret] 2025 og ansøgerens forklaring under nævnsmødet kan anses for udtryk for et reelt frafald fra islam, uanset at han ikke i det daglige praktiserer religion. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at ansøgeren er konverteret til kristendommen. Nævnet havde dog fundet det hensigtsmæssigt, at ansøgeren var blev spurgt nærmere ind til disse forhold under asylsamtalen den [vinteren 2025/2026]. De øvrige synspunkter, der er gjort gældende af ansøgeren, herunder om hans helbredsmæssige og kognitive udfordringer, kan ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes imidlertid, at Flygtningenævnet ved den vurdering, der er foretaget af ansøgerens udsagn under nævnsmødet mv., er sket inddragelse af disse oplysninger. Flygtningenævnet finder ikke anledning til at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på indhentelse af den retspsykiatriske erklæring, der blev udarbejdet til brug for den ankestraffesag, der blev afgjort ved [landsrettens] dom af [efteråret] 2025, hvorved ansøgeren blev straffet med fængsel i 1 år. De generelle forhold i Somalia, herunder i ansøgerens oprindelige hjemområde i Mogadishu, kan ikke i sig selv føre til opholdstilladelse efter asylreglerne. Ansøgeren har herefter ikke – heller ikke efter en kumulativ vurdering af de påberåbte forhold – sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2026/12/yars
