Nævnet stadfæstede i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 1996 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2025 idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89, samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Somalia. Det fremgår af sagens akter, at klagerens far har oplyst at tilhøre klanen [A], subklan [B], subsubklan [C] og familieklan [D]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel, idet han er kristen. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans interesse for kristendommen opstod, da han var cirka [i midt 20’erne], og at han blev døbt i en kirke i [by i Danmark] for mange år siden. Klageren tror på kristendommen, fordi han kan lide, hvordan man i kristendommen behandler andre mennesker og er barmhjertig. Klageren går i kirke og beder hver søndag til Gud og Jesus. Klageren har holdt sin tro hemmelig, fordi han ville undgå diskussioner, men han vil fremover fortælle folk om sin tro i Danmark og Somalia. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel, idet han er homoseksuel. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han tidligere har haft et romantisk og seksuelt forhold til sin mandlige kæreste. Klageren har derudover haft seksuelle forhold med andre mænd. Klagerens familie er ikke bekendt med hans seksualitet, da klageren ikke kan fortælle dem om det. Klageren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han ikke vil kunne klare sig i Somalia som følge af sine sygdomme. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han lider af [en række fysiske og psykiske lidelser]. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han ikke kender Somalia og intet netværk har, samt til de generelle forhold i landet. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han aldrig har været i Somalia, og at han alene kender til Danmark. Klageren har derudover ingen somaliske venner i Danmark. Klageren frygter derudover al-Qaeda og borgerkrigen i landet. Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Somalia. Af de grunde, som er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [foråret] 2026, tiltræder Flygtningenævnet, at klageren ikke ved en tilbagevenden til Somalia er i personlig risiko for forfølgelse eller overgreb, hvorfor udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren udsendes til Somalia. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klagerens forklaring om sin konvertering til kristendommen har fremstået ureflekteret, overfladisk og usammenhængende og klagerens forklaring om sin seksualitet fremstået divergerende og usammenhængende, hvorfor forklaringen herom heller ikke kan lægges til grund. Den omstændighed, at klageren gør gældende, at han lider af en række alvorlige [fysiske og psykiske lidelser] kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at helbredsmæssige forhold, ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, således som denne bestemmelse blev affattet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 (lovforslag nr. L 152 af 18. februar 2002, bemærkningerne til § 1, nr. 1), at sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende socioøkonomiske omstændigheder ikke kan begrunde beskyttelsesstatus, men at der i ganske særlige sager i stedet vil kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Kompetencen til at behandle spørgsmål om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af klageren vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, henhører således under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har kompetencen til at behandle sager, hvori der er ansøgt om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. udlændingelovens § 9 b. Flygtningenævnet bemærker, at helbredsmæssige forhold i særlige tilfælde kan tillægges betydning ved vurdering af, hvorvidt en asylansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse eller overgreb i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at der foreligger oplysninger om, at klageren som følge af særlige helbredsmæssige forhold eller sammenholdt med andre faktorer risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Somalia. Af de grunde som er anført af Udlændingestyrelsen er der ikke grundlag for at antage, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil påkalde sig en sådan negativ opmærksomhed som følge af sine helbredsmæssige forhold, at klageren vil være i reel risiko for forfølgelse eller nedværdigende behandling. Endelig kan det forhold, at klageren ikke kender Somalia og efter det foreliggende ikke har et netværk, ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved også henset til de samme forhold som er anført af Udlændingestyrelsen, hvorefter klageren er født i Somalia og opvokset hos en somalisk familie i [afrikansk land] og Danmark, at det af dom af [sommeren] 2025 fra [landsret] fremgår, at han forstår somali og således ikke er uden forudsætninger for at etablere sig i Somalia. De generelle forhold i Somalia kan ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2026/11/YSN
