Nævnet stadfæstede i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pakistaner og sunnimuslim fra [by], Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin tidligere svigerfamilie, fordi hun er blevet skilt fra sin tidligere ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at svigerfamilien har fremsat trusler mod hende og hendes søstre i Pakistan, samt at svigerfamilien tidligere har begået æresrelaterede drab. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter de generelle forhold for fraskilte kvinder i Pakistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med sin tidligere svigerfamilie til grund. Nævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som er fremhævet af Udlændingestyrelsen, herunder at ansøgerens forklaring afviger på centrale punkter vedrørende navnlig de trusler, som skulle være fremsat over for ansøgerens søstre, og vedrørende tidspunkterne for svigerfamiliens opsøgninger af de pågældende. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring for nævnet fremstår udbyggende, herunder vedrørende svigerfamiliens tidligere involvering i æresrelaterede konflikter og svigerfamiliens generelle status i det pakistanske samfund. Der er ligeledes lagt vægt på det oplyste om, at ansøgerens tidligere ægtefælle selv foranledigede skilsmissen iværksat i Pakistan, og at hverken ansøgeren eller hendes familie er blevet truet eller opsøgt efter skilsmissen. Flygtningenævnet finder herefter og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger i øvrigt, at ansøgerens frygt for en asylbegrundende æreskonflikt med sin tidligere svigerfamilie ikke kan anses for konkret begrundet og i det væsentlige beror på ansøgerens egen formodning. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Pakistan på denne baggrund vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder endelig, at de generelle forhold for kvinder i Pakistan, herunder navnlig enlige kvinder, efter baggrundsoplysningerne er problematiske og prægede af risikoen for overgreb, men at forholdene ikke i sig selv er asylbegrundende, jf. således rapporten fra UK Home Office, Pakistan: Women fearing genderbased violence, fra oktober 2025 samt UN Committee on Civil and Political Rights, Concluding observations on the second periodic report of Pakistan, fra december 2024. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Paki/2026/5/tmlo
