Nævnet stadfæstede i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2025.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtuner og muslim fra Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter, at gruppen Tehreek-e Taliban (TTP) vil slå ham ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor gjort gældende, at TTP har slået ansøgerens storebror, [familiemedlem A], ihjel i [efteråret] 2023, kidnappet ansøgerens anden bror, [familiemedlem B], i [efteråret] 2023 samt truet ansøgerens familie på livet. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de pakistanske myndigheder vil udlevere ansøgeren og hans familie til TTP eller udsende dem til Afghanistan, fordi politiet samarbejder med TTP. Ansøgeren har til støtte herfor gjort gældende, at han i [efteråret] 2023 i [by A] ville anmelde [familiemedlem B’s] forsvinden til politiet, men de var ikke villige til at hjælpe, da de samarbejder med TTP. Da ansøgerens far truede politiet med at klage over dette, truede politiet med at blokere hans pas og ID-kort og udsende ham til Afghanistan. Politiet frygter TTP, og ansøgeren kan ikke søge myndighedsbeskyttelse i Pakistan. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive udsat for vold af andre etniske grupper i Pakistan, idet han er etnisk pashtuner. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om en konflikt med gruppen TTP fremstår ansøgerens forklaring herom overfladisk, usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt af den grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet forklare mere konkret og uddybende om hans angivelige konflikt med TTP. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren aldrig personligt og individuelt er blevet truet eller opsøgt af TTP. Ifølge ansøgeren beror hans opfattelse af, at TTP vil slå ansøgeren og resten af ansøgerens familie ihjel, alene på, at [familiemedlem B’s] livvagter har advaret ansøgerens far, og at farens bedste ven i [by B] skulle have hørt om trusler mod familien og derefter advaret ansøgerens far om, at familien skulle flygte. De angivelige trusler fra TTP fremstår således ukonkrete og beror efter nævnets opfattelse reelt alene på ansøgerens egen formodning. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren og hans familie har kunnet opholde sig i nabobyen [by A] i henholdsvis en uge og en måned efter [familiemedlem B’s] kidnapning, ligesom ansøgeren og hans familie efterfølgende har kunnet opholde sig i [by C] i over to måneder og [by D] i knap 2 1/2 år – begge steder uden på noget tidspunkt at opleve problemer med TTP. Det bemærkes herved, at ansøgeren til asylsamtalen har oplyst, at [by D], hvor ansøgerens far, mor og søstre har opholdt sig, er et område, der er meget domineret af TTP. Dertil kommer, at ansøgeren omkring [efteråret] 2023 rejste tilbage til [by A] fra [by C] for at anmelde [familiemedlem B’s] forsvinden til politiet, ligeledes uden at han oplevede problemer. Det fremstår i den forbindelse usammenhængende, at ansøgeren ville rejse tilbage til hjemområdet, selv for en kort periode, særligt når henses til ansøgerens forklaring om trusselsniveaet fra TTP. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen oplyste, at hans morbror, [familiemedlem C], fortsat bor i [by A] uden at han har oplevet problemer med TTP. Dette fremstår så meget desto mere usammenhængende, når henses til, at ansøgeren under asylsamtalen oplyste, at [familiemedlem C] satte familiens hus i [by E] til salg, at [familiemedlem C] hjælper ansøgerens familie økonomisk, og at [person A’s] bror, [person B], fra TTP overfor [familiemedlem C] har truet med at slå hele familien ihjel, selv om [familiemedlem C] selv er en del af familien. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren allerede [i starten af efteråret] 2023 fik udstedt et pakistansk pas, som, ansøgeren har forklaret, blev bestilt i [starten af efteråret] 2023, selv om han har forklaret, at han først tog den endelige beslutning om at udrejse af Pakistan i [slutningen af efteråret] 2023. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om en konflikt med politiet i Pakistan, herunder at han frygter, at de vil udlevere ansøgeren og hans familie til TTP eller udsende dem til Afghanistan, og fordi politiet samarbejder med TTP, kan nævnet heller ikke lægge dette til grund, eftersom nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med TTP til grund. Flygtningenævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren til sin asylsamtale [i foråret] 2026 oplyste, at politiet tilkendegav, at de ville hjælpe familien med at finde [familiemedlem B], og at de tog imod bestikkelse fra ansøgeren og hans familie. Derudover har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af tilgængelige baggrundsoplysninger, herunder af New York Times: ”Pakistan Fights lts Fiercest Taliban lnsurgency in a Decade", 2025 og "Jamestown.org: ”Pakistan's Operation Sarbakaf Against TTP Angers Locals", 2025, at den pakistanske hær siden juli 2025 har udført en militær operation ("Operation Sarbakaf") i Bajaur mod TTP. Ansøgerens forklaring om, at pakistanske myndigheder skulle samarbejde med TTP, fremstår således usammenhængende og harmonerer ikke med de faktiske forhold, ligesom det fremstår usammenhængende, at politiet skulle kunne udsende ansøgeren til Afghanistan, henset til, at ansøgeren er pakistansk statsborger. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han frygter at blive udsat for vold af etniske grupper i Pakistan som følge af sin etnicitet, samt at blive udsat for diskrimination som følge af, at han er pashtuner, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han af den grund er i en asylbegrundende situation. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen og under nævnsmødet har oplyst, at han var blevet udsat for nedgørende handlinger i [by C], herunder at han og broren blev kaldt jihadister og terrorister, og at der blev gjort nar af dem. Tilråb af denne karakter kan efter nævnets vurdering ikke anses for forhold, der har den fornødne alvorlighed og intensitet til, at det kan medføre ret til asylretlig beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Heller ikke de generelle forhold i Pakistan kan i sig selv være asylbegrundende. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgeren ikke er i en asylbegrundende situation, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Paki/2026/4/lnk
