Nævnet stadfæstede i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk delta og kristen fra [by A] i [delstat A], Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af faren til en dreng, der har voldtaget hende, fordi faren vil undgå, at ansøgeren genoptager politianmeldelse mod hans søn. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun en dag på vej til skole blev udsat for en voldtægt af en dreng, hun tidligere havde afvist at indlede en romantisk relation til. Da hun fortalte sine forældre om voldtægten, konfronterede hendes far gerningsmandens far, [A], med forbrydelsen, men [A] benægtede alt. Ansøgerens far forsøgte derefter to gange at melde forbrydelsen til det lokale politi, men fordi [A] er en højtstående politiker, gik politiet ikke videre med sagen. [A] truede derefter ansøgerens far med, at han ville få ansøgerens far slået ihjel, hvis han blev ved med at kontakte politiet. Efterfølgende blev ansøgerens familie opsøgt af [A’s] mænd, der truede dem og skød vildt omkring sig samt skød ansøgerens [familiemedlem] i ryggen, hvorefter ansøgeren flygtede til [by B]. Efter ansøgerens flugt blev hendes familie opsøgt af [A], der ledte efter ansøgeren, og da familien nægtede at oplyse, hvor ansøgeren befandt sig, brændte [A] deres hus ned. Ansøgeren var i mellemtiden flygtet ud af Nigeria, og efter branden flygtede ansøgerens familie til [afrikansk land A]. Derudover har ansøgeren henvist til, at hun frygter at vende tilbage til Nigeria, fordi hendes familie ikke længere opholder sig i landet, og hun ikke kender nogen andre i Nigeria, hvorfor hun ikke ved, hvordan hun skal klare sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun i Nigeria har en alvorlig konflikt med en magtfuld person, der kaldes [A]. Flygtningenævnet lægger herved i det væsentlige vægt på de samme forhold som Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet tiltræder herved, at ansøgerens generelle troværdighed må anses som svækket som følge af, at ansøgeren i asylansøgningsforløbet har afgivet divergerende forklaringer om sit navn og sin alder. Ansøgeren oplyste således i forbindelse med sin asylansøgning i 2017, at hendes navn var [B], og at hun var født [i foråret 1992]. I asylansøgningsskemaet af [vinteren 2016/2017] havde ansøgeren dog oplyst sit navn som [C]. Ansøgeren forklarede til en oplysnings- og motivsamtale [i foråret 2017], at navnet [D], som ansøgeren ifølge politiets akter havde fået udstedt [europæisk] visum til, var en falsk identitet. I forbindelse med sin asylansøgning i 2024 har ansøgeren imidlertid oplyst, at hendes navn er [E], og at hun er født [i vinteren 1999/2000], hvilket svarer til oplysningerne i det visum, som hun har fået udstedt af [europæisk land A]. Ansøgeren har forklaret, at det skyldtes råd fra en anden asylansøger, at hun i 2017 afgav forkerte oplysninger om sit navn og alder. Flygtningenævnet vurderer, at dette ikke forekommer overbevisende sammenholdt med, at ansøgeren på sædvanlig vis blev gjort bekendt med, at hun skulle meddele de oplysninger, som var nødvendige for at bedømme hendes asylansøgning, og at hun skulle tale sandt. Samtidig har ansøgeren i asylansøgningsforløbet forklaret divergerende og udbyggende på en række andre væsentlige punkter. Ansøgeren forklarede således intet om asylmotivet om frygt for lokalpolitikeren [A] i forbindelse med sin asylansøgning i 2017, hvor hun som asylmotiv alene oplyste, at hun ikke kunne udholde forholdene i sit hjemland. Det fremgår af referatet af oplysnings- og motivsamtalen [i foråret 2017], at ansøgeren forklarede, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria ikke frygtede noget specifikt, men ikke kunne holde forholdene i sit hjemland ud. Som forklaring på, hvorfor ansøgeren ikke havde forklaret om voldtægten og skudepisoden i 2017, forklarede ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale [i efteråret 2024] alene, at hun i 2017 ikke havde lyst til at tale om det. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgerens senere forklaring om at være blevet voldtaget i Nigeria i øvrigt ikke forekommer overbevisende. Flygtningenævnet finder tillige, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin rejserute til Danmark. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret 2017] forklarede ansøgeren, at hun rejste fra Nigeria til [afrikansk land B] og videre til [europæisk land B] og [europæisk land C] og derfra til Danmark. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at hun aldrig har været i [europæisk land B] eller [afrikansk land B]. Som anført fremgår det af sagsakterne, at ansøgeren har haft visum til [europæisk land A], mens ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at hun aldrig har søgt om visum. Til sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret 2017] forklarede ansøgeren, at hendes forældre og søskende opholdt sig i Nigeria. Til asylsamtalen [i sommeren 2025] forklarede ansøgeren derimod, at hendes familie udrejste af Nigeria i 2016. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren efter sin aktuelle forklaring om sin alder kun var 17 år, da hun indledte sit ansøgningsforløb i 2017, og at hun er identificeret som handlet og beskrevet som traumatiseret. Ansøgeren må på den baggrund anses som særlig sårbar. Det kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt hendes forklaring kan lægges til grund, da samtalereferatet fra 2017 må forstås således, at ansøgeren kunne besvare spørgsmålene på en måde, der viste, at hun havde forstået spørgsmålene og deres betydning, ligesom hun blev gjort bekendt med, at hun skulle meddele de oplysninger, som var nødvendige for at bedømme hendes asylansøgning. Samlet finder Flygtningenævnet, at ansøgeren generelt har forklaret forskelligt og usammenhængende om en række væsentlige forhold i asylsagen, at hendes forklaring om baggrunden for uoverensstemmelserne ikke har været overbevisende, og at det også gør sig gældende for ansøgerens forklaring og besvarelse i forbindelse med nævnsmødet. For så vidt angår spørgsmålet om menneskehandel fremgår det af baggrundsoplysningerne, at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og på at beskytte handlede personer i forbindelse med en tilbagevenden til Nigeria, og at ofre for menneskehandel i Nigeria har mulighed for at søge beskyttelse hos de nigerianske myndigheder gennem NAPTIP eller andre organisationer, selvom ressourcerne er begrænsede. Flygtningenævnet finder under henvisning hertil sammenholdt med oplysningerne om ansøgerens individuelle forhold, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria ikke vil være i en asylbegrundende situation på baggrund af, at hun er vurderet som offer for menneskehandel. Den omstændighed, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke længere har familie i Nigeria, kan ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i en konkret og individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Endvidere findes de generelle forhold i Nigeria ikke at være asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2026/7/fbll
