Nævnet stadfæstede i september 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Tyskland, herunder at klageren frygter at blive frihedsberøvet i Tyskland.
Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at de tyske myndigheder [i sommeren]2026 har accepteret at modtage klageren i medfør af den pågældende bestemmelse, og at klageren ligeledes tidligere har været overført til Tyskland på baggrund af en accept fra de tyske myndigheder. Det forhold, at klageren til DRC Dansk Flygtningehjælp har forklaret, at han frygter, at de tyske myndigheder vil frihedsberøve ham, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har ligesom Udlændingestyrelsen herved lagt vægt på, at frihedsberøvelse ikke i sig selv udgør en krænkelse, og at klageren befinder sig i udsendelsesposition. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det påhviler klageren at efterkomme de tyske myndigheders afgørelser Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17, stk. 1. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2026/28/MSKB
