Nævnet stadfæstede i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Malta i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var i besiddelse af et visum til Malta. Sagen blev behandlet på skriftligt nævnsmøde.
Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at det maltesiske indkvarteringssystem har alvorlige og veldokumenterede systemfejl. Advokaten henviste i øvrigt til klageres særlige sårbarhed. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren indrejste i Malta på et gyldigt visum. Nævnet finder på denne baggrund, at Malta som udgangspunkt er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 2, og at Malta dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Malta har [i foråret] 2026 accepteret at modtage klageren i medfør af den pågældende bestemmelse. Klageren har til støtte for, at hans sag skal behandles i Danmark, anført, at han ved overførsel til Malta risikerer frihedsberøvelse under umenneskelige forhold og uden adgang til effektive retsmidler. Der er endvidere risiko for, at han – såfremt han ikke frihedsberøves – ikke får adgang til tilstrækkelig indkvartering. Endvidere er der risiko for, at hans ansøgning om asyl ikke vil blive undergivet en tilstrækkelig grundig og upartisk behandling som påkrævet efter flygtningekonventionen. Klageren har herudover anført, at han som homoseksuel må anses for særlig sårbar. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Malta ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Malta, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. I denne vurdering er indgået navnlig AIDAs Country Report, update on 2024, udgivet i august 2025, og AIDAs Country Report, update on 2025, udgivet i juni 2026, vedrørende asylproceduren samt modtage- og indkvarteringsforholdene for asylansøgere i Malta. Nævnet bemærker herved, at asylsystemet i Malta ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger er behæftet med visse mangler, og at asylansøgere i et vist omfang kan opleve problemer med at få adgang til asylproceduren og modtageforholdene, herunder at der sker frihedsberøvelse. Nævnet finder imidlertid, at der ikke kan anses at være sådanne generelle systemfejl i asylproceduren eller modtage- og indkvarteringsforholdene for asylansøgere i Malta, at det kan begrunde, at der generelt ikke kan ske overførsler af personer i henhold til Dublinforordningen. Det bemærkes videre, at selv om der som anført i et vist omfang opleves problemer med f.eks. frihedsberøvelse af asylansøgere, er der i baggrundsmaterialet ikke oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der i Malta systematisk sker tilbageholdelse og frihedsberøvelse af Dublin-returnees, jf. 2025-rapportens side 61 og 2026-rap¬portens side 58. Det bemærkes, at Malta har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, og at Malta må antages at have evnen og viljen til at sikre, at klageren ved en overførsel til Malta ikke vil være uden adgang til effektive retsmidler og/eller tilstrækkelig indkvartering. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at der heller ikke er grund til at antage, at klageren – hvis han vil søge asyl i Malta – vil opleve sådanne vanskeligheder hermed, at han på grund af de generelle forhold i Malta reelt vil være afskåret fra det. Spørgsmålet er herefter, om klagerens individuelle forhold er af en sådan karakter, at hans asylsag bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel § 17, stk. 1. Klageren har som nævnt anført, at han som homoseksuel må anses for særlig sårbar, og han som følge af forholdene i det maltesiske asylsystem vil være i risiko for behandling, herunder frihedsberøvelse, i strid med Menneskerettighedskonventionen og EU-charteret. I tillæg til det allerede anførte vedrørende de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Malta bemærker Flygtningenævnet, at de maltesiske myndigheder efter baggrundsoplysningerne foretager en mere systematiske screening af sårbare asylansøgere, jf. side 74 i AIDA-rapporten fra 2025 og side 71 i 2026-rapporten. Det fremgår således, at identifikationen af sårbare personer varetages af Agency for the Welfare of Asylum-seekers (AWAS) i samarbejde med andre myndigheder, og at formålet er at sikre, at sårbare personer tilbydes passende modtagelsesforhold, herunder beskyttelse mod frihedsberøvelse og adgang til psykosocial støtte. Endvidere foretager Immigration Police Agency (IPA) ved modtagelsen af ansøgningen en screening for at vurdere, om ansøgeren har behov for særlige proceduremæssige garantier. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Flygtningenævnet, at klagerens individuelle forhold ikke kan begrunde, at klagerens asylsag bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel § 17, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” dub-malt/2026/3/mpc
