Nævnet stadfæstede i august 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2025.
Ansøgeren er etnisk bamileké og kristen fra[by], Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af nogle ukendte personer, som har opsøgt hendes bopæl. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun to gange, i henholdsvis 2024 og 2025, blev opsøgt af ukendte personer, der om natten sparkede hendes dør ind, tog hendes penge og truede hende på livet. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold i hjemlandet samt til, at hun frygter at blive slået ihjel som følge af den væbnede konflikt mellem myndighederne og oprørsgruppen Ambazoniers. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun ikke kan leve uden sine børn. Flygtningenævnet finder, at de forhold, som ansøgeren har påberåbt sig som grundlag for sin ansøgning om asyl, ikke kan føre til, at hun skal meddeles international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Uanset om det lægges til grund, at ansøgeren har været udsat for to episoder af indbrud i sit hjem, finder Flygtningenævnet således ikke, at dette er forhold, der i sig selv kan føre til asyl. Det må således som anført af Udlændingestyrelsen lægges til grund, at de pågældende personers adfærd var udtryk for en kriminel adfærd, der ikke var rettet mod ansøgeren på grund af hendes individuelle forhold. Det er herunder indgået i Flygtningenævnets vurdering, at det beror på ansøgeren egen formodning, at de personer, der opsøgte hende på bopælen, tilhører gruppen ”Ambazoniers”, og at ansøgeren til asylsamtalen har oplyst, at hun ikke har oplevet nogen konflikter med hverken myndighederne eller denne gruppe eller andre i Cameroun, og at hun ikke er blevet personligt forfulgt. Det fremgår desuden af referatet af den forudgående oplysnings- og motivsamtale, at ansøgeren har oplyst, at gruppen ikke kun opsøgte ansøgeren, men generelt folk i hele landet. Nævnet finder det dog påfaldende, at ansøgeren først under nævnsmødet har forklaret, at hun rettede henvendelse til politiet i anledning af opsøgningerne. Det anførte i Udlændingestyrelsens rapport ”Cameroun - Konflikten i regionerne Sydvest og Nordvest”, 2019, herunder pkt. 5 om hovedaktørerne i den anglofone/frankofone konflikt, kan ikke føre til en anden vurdering af ansøgerens beskyttelsesbehov. Heller ikke ansøgerens oplysninger om hendes politiske ståsted, kan føre til, at hun skal meddeles asyl i Danmark, da der ikke er noget grundlag for at antage, at ansøgeren som følge heraf er i individuel risiko for forfølgelse. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet finder det påfaldende, at ansøgeren først under nævnsmødet har oplyst, at hun også har været aktiv i [et oppositionsparti]. Den omstændighed, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Cameroun, hvor hun har boet hele sit liv frem til indrejsen i Danmark på et [visum] i sommeren 2025, vil være en enlig, ældre kvinde, kan ikke føre til opholdstilladelse i Danmark efter asylreglerne, uanset at forholdene for kvinder i Cameroun er vanskelige, se hertil fra de nyeste baggrundsoplysninger mere generelt rapporten “I Live in Constant Peril” - Discrimination, Lack of Economic Autonomy and Violence Against Women in Cameroon” udgivet af Human Rights Watch i juni 2026. Der er ikke grundlag for at fastslå, at ansøgerens etniske baggrund som bamileké, der udgør den største minoritetsgruppe i landet, i sig selv kan danne grundlag for asyl. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Cameroun, ikke i sig selv kan føre til asyl. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun – heller ikke efter en kumulativ vurdering af de ovennævnte forhold – har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Came/206/2/Yars
