Nævnet meddelte i september 2026 opholdstilladelser K-status) til en mandlig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Evt. Sagen er sambehandlet med Afgh/2026/22. Indrejst i 2012. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne er etniske hazara og shiamuslimer fra [by], Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politiske aktive. I den oprindelige asylsag har [den voksne ansøger] som asylmotiv henvist til, at han har en konflikt med Taliban som følge af, at han i [i en periode mellem 2002-2008] i 3-4 måneder arbejdede som chauffør for en [udenlandsk virksomhed] i Afghanistan. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han under sin ansættelse som chauffør modtog et brev fra Taliban, hvori der stod, at han ville blive slået ihjel, hvis han ikke bragte sit ansættelsesforhold med [virksomheden] til ophør. Ansøgeren har videre oplyst, at han en dag var ude at køre med sin fætter, som også arbejdede for [virksomheden]. Fire maskerede personer på motorcykler dukkede op, og skød mod bilen. Ansøgerens fætter blev såret, og døde herefter som følgende af angrebet. Senere på aftenen angreb ukendte personer ansøgerens hus. Ansøgeren vidste ikke, om det var Taliban, der angreb dem, eller om det var ansøgerens farbror, der ville hævne sig for fætterens død. Under angrebet blev ansøgerens lillebror dræbt, og hans svoger blev såret. I anmodningen om genoptagelse af asylsagen har [den voksne ansøger] henvist til sit oprindelige asylmotiv om frygt for forfølgelse af Taliban, og at denne frygt nu også skyldes, at han er vestliggjort. Derudover har ansøgeren henvist til, at han subsidiært bør meddeles konsekvensstatus som følge af, at hans ægtefælle og døtre er meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af praksis for forholdene for kvinder i Afghanistan. I den oprindelige asylsag, hvor [den mindreårige ansøger] var medfølgende barn, har hans mor, [navn], som asylmotiv på ansøgerens vegne henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af Taliban, som følge af hendes ægtefælles konflikt med Taliban. I forbindelse med genoptagelsessagen har [den mindreårige ansøger] henvist til, at han i Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse af Taliban som følge af, at han er vestliggjort. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst navnlig, at han er født i Danmark, spiller fodbold på eliteplan i en dansk klub, har gået i danske institutioner og skoler, og nu tager en uddannelse på [en uddannelsesinstitution]. Flygtningenævnet har anledning til at bemærke, at Udlændingestyrelsen under nævnsmødet har nedlagt principal påstand om hjemvisning af sagen, og at styrelsen har nedlagt en mere subsidiær påstand om, at begge ansøgere skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, idet betingelserne for at meddele dem konsekvensstatus er opfyldt som følge af, at deres ægtefælle/mor og døtre/søstre er meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har i afgørelsen [ fra foråret 2013] lagt til grund, at [den voksne ansøger] ved udrejsen af Afghanistan stod i et modsætningsforhold til Taliban, idet han arbejdede for en udenlandsk virksomhed og i den anledning modtog trusler fra Taliban. Dette kan fortsat lægges til grund. Flygtningenævnet finder, at [den voksne ansøger] har sandsynliggjort, at han som følge af den oprindelige konflikt med Taliban i kombination med Talibans magtovertagelse den 15. august 2021 samt den omstændighed, at ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim og i et vist omfang må anses for vestliggjort, ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Som anført har [den mindreårige ansøger] som asylmotiv gjort gældende, at han i Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse af Taliban som følge af, at han er vestliggjort. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er i baggrundsmaterialet bl.a. beskrevet i pkt. 3.13. og 3.14.2. i EUAA, Country Guidance: Afghanistan (maj 2024). Der kan tillige henvises til Landinfo, Temanotat: Afghanistan – Situasjonen for afghanske menn (januar 2025), s. 12 og 17f. Det er Flygtningenævnets praksis, at der i de konkrete sager skal foretages en nøje vurdering af, hvorvidt ansøgeren på baggrund af sit ophold i Danmark er blevet påvirket i forhold til sin adfærd, sit udseende, sine handlinger og sine holdninger i en sådan retning og i en sådan grad, at ansøgeren i et asylrelevant omfang vil påkalde sig Talibans opmærksomhed ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ved denne vurdering indgår en række forskellige faktorer, herunder ansøgerens udseende, sprogkundskaber, religiøse og kulturelle holdninger og handlinger, længden af ansøgerens ophold i Danmark, ansøgerens alder ved indrejsen i Danmark samt ansøgerens kendskab til afghansk kultur og levevis. Det indgår desuden i vurderingen, hvorfra i Afghanistan ansøgeren stammer, og hvorvidt ansøgeren har kontakt til familie, ægtefælle eller andet netværk, der fortsat opholder sig i Afghanistan, og om ansøgeren på den måde kan etablere sig i det netværk ved en tilbagevenden. Ansøgeren og hans familie udrejste fra Afghanistan, før ansøgeren var født, og han har aldrig været i Afghanistan. Således er ansøgeren, der nu er [mellem 12-17 år], født i Danmark, hvor han har gået i vuggestue, dagpleje, børnehave og folkeskole, som han har afsluttet med afgangseksamen. Han er netop påbegyndt ungdomsuddannelse på [en uddannelsesinstitution]. Mødet i Flygtningenævnet er afviklet på dansk, som ansøgeren i det hele mestrer. Ansøgeren spiller fodbold på eliteniveau i en dansk fodboldklub med ambition om at blive professionel fodboldspiller. Ansøgeren har forklaret, at han har et negativt syn på Sharia-lovgivning, og at han går ind for kønsligestilling mv. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren under nævnsmødet overbevisende har redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (vestlige) værdier i bred forstand. Herefter og efter ansøgerens fremtræden under nævnsmødet finder Flygtningenævnet, at ansøgeren utvivlsomt er vestliggjort. Da ansøgeren samtidig er hazara af etnicitet og efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, hverken har familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der ville kunne støtte og hjælpe ham ved en tilbagevenden, finder Flygtningenævnet, at det må anses for udelukket, at ansøgeren kan vende tilbage til Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at [den mindreårige ansøger] har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [den voksne ansøger] og hans medfølgende barn [navn på den mindreårige ansøger] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Afgh/2026/23/CLU
