Nævnet meddelte i september 2026 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Sagen er sambehandlet med Afghanistan/2026/23. Indrejst i 2012. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens far, [navn], har til ansøgerens oprindelige spontansag, hvor ansøgeren var medfølgende barn, som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at, han vil blive udsat for forfølgelse af Taliban, som følge af at hans far var ansat som chauffør for en udenlandsk virksomhed. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse af spontansagen har ansøgeren oplyst, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan, vil være i risiko for forfølgelse af Taliban, som følge af at han er vestliggjort. Til støtte for sit asylmotiv har han oplyst, at han har boet i Danmark, siden han var [mellem 5-10] år, han har gået i dansk skole, han kan tale dansk, han har i sin fritid spillet fodbold, samt arbejdet som ungdomstræner i sin lokale fodboldklub, derudover har han en dansk kæreste og danske venner, og klæder sig vestligt. Flygtningenævnet har anledning til at bemærke, at Udlændingestyrelsen under nævnsmødet har nedlagt principal påstand om hjemvisning af sagen, og at styrelsen har nedlagt en mere subsidiær påstand om, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, idet betingelserne for at meddele ham konsekvensstatus er opfyldt som følge af, at hans mor og søstre er meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er i baggrundsmaterialet bl.a. beskrevet i pkt. 3.13. og 3.14.2. i EUAA, Country Guidance: Afghanistan (maj 2024). Der kan tillige henvises til Landinfo, Temanotat: Afghanistan – Situasjonen for afghanske menn (januar 2025), s. 12 og 17f. Det er Flygtningenævnets praksis, at der i de konkrete sager skal foretages en nøje vurdering af, hvorvidt ansøgeren på baggrund af sit ophold i Danmark er blevet påvirket i forhold til sin adfærd, sit udseende, sine handlinger og sine holdninger i en sådan retning og i en sådan grad, at ansøgeren i et asylrelevant omfang vil påkalde sig Talibans opmærksomhed ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ved denne vurdering indgår en række forskellige faktorer, herunder ansøgerens udseende, sprogkundskaber, religiøse og kulturelle holdninger og handlinger, længden af ansøgerens ophold i Danmark, ansøgerens alder ved indrejsen i Danmark samt ansøgerens kendskab til afghansk kultur og levevis. Det indgår desuden i vurderingen, hvorfra i Afghanistan ansøgeren stammer, og hvorvidt ansøgeren har kontakt til familie, ægtefælle eller andet netværk, der fortsat opholder sig i Afghanistan, og om ansøgeren på den måde kan etablere sig i det netværk ved en tilbagevenden.
Ansøgeren og hans familie udrejste fra Afghanistan, da ansøgeren var [mellem 5-10] år. Således har ansøgeren, der nu er knap [20-25] år, levet størsteparten af sit liv i Danmark, hvor han har afsluttet folkeskolen med afgangseksamen. Han har taget 10. klasse på en [efterskole]. Han har taget en uddannelse som [navn på uddannelse], og er påbegyndt uddannelse som [navn på uddannelse]. Mødet i Flygtningenævnet er afviklet på dansk, som ansøgeren i det hele mestrer. Ansøgeren spillede tidligere fodbold på eliteniveau i en dansk fodboldklub, men har måttet ophøre hermed på grund af skader. Ansøgeren fungerer som fodboldtræner for et ungdomselitehold i en fodboldklub i [dansk by], ligesom han selv fortsat spiller fodbold, herunder med kampe, på [lavere niveau] i en fodboldklub. Ansøgeren har forklaret, at han har et negativt syn på Sharialovgivning, og at han går ind for kønsligestilling mv. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren under nævnsmødet overbevisende har redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (vestlige) værdier i bred forstand. Herefter og efter ansøgerens fremtræden under nævnsmødet finder Flygtningenævnet, at ansøgeren utvivlsomt er vestliggjort. Da ansøgeren samtidig er hazara af etnicitet og efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, hverken har familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der ville kunne støtte og hjælpe ham ved en tilbagevenden, finder Flygtningenævnet, at det må anses for udelukket, at ansøgeren kan vende tilbage til Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren [ansøgerens navn] har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. afgh/2026/23/CLU
