Nævnet hjemviste i september 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst første gang i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by A] i [provins] i Afghanistan. Han flyttede i 1998 til [by B], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter sin farbror og hans sønner, med hvem han har en jordkonflikt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at konflikten begyndte, efter ansøgeren gjorde krav på den jord, som retmæssigt tilhører ansøgeren efter farens død. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at hans farbror har været [rang] for Mujahedin, og at en af farbrorens sønner nu arbejder for [Taliban]. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter Taliban som følge af sin etnicitet og religion samt sit lange fravær fra Afghanistan. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen ansøgerens forklaring om en konflikt med ansøgerens farbror om et jordareal til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han står i et sådant aktuelt modsætningsforhold til sin farbror, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på navnlig, at ansøgeren ikke haft nogen kontakt med sin farbror – heller ikke ensidigt fra ansøgerens farbrors side – i de ca. 28 år, der er gået, siden ansøgeren forlod Afghanistan, og at ansøgerens ældre brødre – efter at have gjort krav på en del af den omhandlede jord – har kunnet opholde sig i samme område som ansøgerens farbror uden at opleve forfølgelse af nogen art. Flygtningenævnet finder, at det beror på ansøgerens egen formodning, at ansøgerens farbror vil betragte ansøgeren som en trussel, hvis ansøgeren vender tilbage til Afghanistan. Baggrundsoplysningerne om, at konflikter om jord i Afghanistan kan stå på i årtier, kan under disse omstændigheder ikke føre til en anden vurdering. Det kan ansøgerens oplysninger om, at en af hans farbrors sønner arbejder for [Taliban] i Afghanistan heller ikke. Flygtningenævnet finder – som også anført i Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols dom af 26. marts 2026 i sagen D.M. mod Sverige – at de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv kan begrunde asyl, heller ikke for personer, der som ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim, og ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at der for ham gør sig sådanne individuelle forhold gældende, at han som følge heraf – heller ikke ved en kumulativ vurdering – er i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren siden sin udrejse af Afghanistan for ca. 28 år siden kun i en kortere periode har opholdt sig i vestlige lande. Flygtningenævnet stadfæster på den anførte baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2026/21/lafal
