Nævnet meddelte i august 2026 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og muslim af trosretning fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren er opvokset i Kabul, til han var [0-3] år gammel, hvorefter familien udrejste til Iran, hvor de boede i [tre-fem] år. Herefter vendte de tilbage til Kabul, hvor de boede indtil udrejsen i [slut 2010’erne]. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Under genoptagelsessagen har ansøgeren henvist til, at han frygter Taliban som følge af sin vestliggørelse. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke har været i Afghanistan, siden han var [10-12] år gammel. Ansøgeren har gået i dansk folkeskole og [spillet fodbold på højt plan i den lokale fodboldklub]. Ansøgeren har levet et ungdomsliv med danske kærester, fester og alkoholindtagelse. Ansøgeren har haft fast arbejde og har ligeledes været hjælpetræner i en fodboldklub. Han har haft flere ufaglærte jobs. Ansøgeren har været selvforsørgende, siden han stoppede med at modtage SU på nær to måneder, hvor han modtog kontanthjælp. Ansøgeren taler flydende dansk og kan ikke tale pashto. Ansøgeren praktiserer ikke islam. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er vestliggjort. Ansøgeren, der er født i [i midt 1990’erne], forlod i [i slut 2010’erne] Afghanistan og kom som uledsaget mindreårig i 2010 til Danmark, hvor han var [12-14] år. Han har opholdt sig i landet siden. Forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er i baggrundsmaterialet bl.a. beskrevet i pkt. 3.13. og 3.14.2. i EUAA, Country Guidance: Afghanistan (maj 2024). Der kan tillige henvises til Landinfo, Temanotat: Afghanistan – Situasjonen for afghanske menn (januar 2025), s. 12 og 17 f. Det følger af Flygtningenævnets praksis, at der i de konkrete sager skal foretages en nøje vurdering af, hvorvidt ansøgeren på baggrund af sit ophold i Danmark er blevet påvirket i forhold til sin adfærd, sit udseende, sine handlinger og sine holdninger i en sådan retning og i en sådan grad, at ansøgeren i et asylrelevant omfang vil påkalde sig Talibans opmærksomhed ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ved denne vurdering indgår en række forskellige faktorer, herunder ansøgerens udseende, sprogkundskaber, religiøse og kulturelle holdninger og handlinger, længden af ansøgerens ophold i Danmark, ansøgerens alder ved indrejsen i Danmark samt ansøgerens kendskab til afghansk kultur og levevis. Det indgår desuden i vurderingen, hvorfra i Afghanistan ansøgeren stammer, og hvorvidt ansøgeren har kontakt til familie, ægtefælle eller andet netværk, der fortsat opholder sig i Afghanistan, og om ansøgeren på den måde kan etablere sig i det netværk ved en tilbagevenden. Om ansøgerens konkrete forhold fremgår det, at ansøgeren er fra [by A] og opvokset i [by B]. Han udrejste alene af Afghanistan i [slut 2010’erne], da ansøgeren var [10-12] år. Ansøgeren indrejste i Danmark i [foråret] 2010, da han var [12-14] år gammel. [I efteråret] 2010 meddelte Flygtningenævnet ansøgeren afslag på asyl. Ansøgeren fik [i vinteren 2010/2011] første gang opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2. Opholdstilladelsen er løbende blevet forlænget, senest til 2027. Ansøgeren er nu [omkring 30 år] gammel og har opholdt sig i Danmark i lidt over 16 år. Han har i Danmark efter et institutionsophold i [dansk by] boet alene. Efter at have gået på sprogskole har han gennemført folkeskolens afgangsprøve med 10. klasse. Efter folkeskolen arbejdede ansøgeren [i perioden 2014-2023 fem forskellige steder indenfor restaurationsbranchen, bygge- og anlægsbranchen samt transportbranchen]. Siden cirka 2023 har han [været chauffør]. Han har været på kontanthjælp i en-tre måneder, men ellers har han været selvforsørgende. Han vil gerne på sigt uddanne sig til [indenfor bygge- og anlægsbranchen]. Han fik sin første kæreste, der var etnisk dansker, i [midten af 2010’erne]. I [slutningen af 2010’erne] havde han en ny kæreste i cirka et år. Hun var ligeledes en etnisk dansk kvinde. Han har ikke siden haft en kæreste, da han arbejder meget. Han drikker sjældent alkohol, men gør det ved særlige anledninger. Han har i sine ungdomsår [spillet fodbold på højt plan i den lokale fodboldklub, som er ungeafdelingen for en større fodboldklub]. Han har også været hjælpetræner [for et ungdomshold i den lokale fodboldklub] i et par måneder i cirka 2017. Han er fan af [dansk fodboldklub]. Han har en række danske venner fra hans fodboldtid, skoletiden og tidligere kollegaer. Hans opfattelse af Sharialovgivningen er stærkt negativ, idet han nu bekender sig fuldt ud til vestlige værdier som eksempelvis kønsligestilling, demokrati og ytringsfrihed. Han mener, at Taliban er imod al fornuft. Endelig har ansøgeren henvist til, at han siden 2008, hvor han var 12 år gammel, har levet alle sine leveår uden for Afghanistan. Han har levet et ungdomsliv på danske præmisser, herunder med kæresteforhold, sportsudøvelse og lignende. Ansøger har lidt familie i hjemlandet i form af [mostre og mange fætre/kusiner]. Han har kontakt til dem på [socialt medie], men ellers ikke. Hans onkler og øvrige familie bor alle uden for Afghanistan. Han er muslim, men faster ikke, beder ikke og går ikke i moske. Mødet i Flygtningenævnet er afviklet på dansk uden brug af tolk. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og ansøgerens forklaring om hans integration i det danske samfund, at ansøgeren i asylretlig forstand må anses for vestliggjort i en sådan grad, at han ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet overbevisende har redegjort for sine holdninger til og tilegnelse af danske og vestlige værdier i bred forstand. Herudover har nævnet lagt vægt på ansøgerens alder, da han kom til Danmark, ansøgerens fremtræden under nævnsmødet, og at ansøgeren har opholdt sig i Danmark i over 16 år. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2026/18/lnk