Nævnet stadfæstede i september 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og […]muslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel eller fanget og tortureret af Taliban, idet han har været ansat i den afghanske sikkerhedstjeneste, NDS. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [nærmere beskrivelse af asylmotiv]. [Beskrivelse af asylmotiv vedrørende privatretlig konflikt]. Flygtningenævnet tiltræder de af Udlændingestyrelsen anførte grunde om, at ansøgeren isoleret set opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, henset til at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil kunne risikere asylbegrundende forfølgelse på grund af hans modsætningsforhold til Taliban henset til hans ansættelse og opgaver for den tidligere afghanske regering. Denne sag vedrører derfor, om ansøgeren er udelukket fra beskyttelse i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 F (a). Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren har været ansat i det afghanske militær/efterretningstjeneste NDS, som senere ændrede navn til KhAD, som senere ændrede navn til WAD og senere blev til NDS, i perioden fra [1982-1985] til [2010-2013], herunder perioden [1985-1990], hvor han havde rang af [officer-rang]. Flygtningenævnet har endvidere lagt til grund, at ansøgeren i perioden [1985-1990] har deltaget i ca. 350 sikkerhedsoperationer overalt i Afghanistan under den afghansk-sovjetiske krig, hvor han havde rang af [officer-rang], og hvor hans overordnede var [højere rang end ansøgeren] i hver provins, i hvilken forbindelse ansøgerens enhed blandt andet tog fanger, som hans enhed udleverede til andre dele af efterretningstjenesten. Ansøgeren har ved mødet i Flygtningenævnet forklaret blandt andet, at det var 8-10 fanger, som hans enhed fangede i alt i perioden, og at han aldrig så nogen af fangerne blive udsat for tortur, og hvis nogen udsatte fangerne for tortur, ville de blive retsforfulgt. Ansøgeren blev til gensamtalen [fra efteråret] 2020 forespurgt, om hans enhed nogensinde tog fanger. Ansøgeren svarede bekræftende og forklarede, at de tog masser af [etnisk gruppe] til fange og også [styrker fra mellemøstligt land]. Ansøgeren har til samme samtale - forespurgt, hvad der skete med fangerne, som han udleverede til andre enheder - forklaret, at der fandt mishandling af fanger sted, og at nogle af hans kollegaer blev henrettet for dette, og at det somme tider skete, at fanger blev behandlet dårligt. Det fremgår af Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger, herunder UNAMA's rapport "Mistreatment of Conflict-Related Detainees in Afghan Facilities" af 10. oktober 2011 og UNHCR, "Note on the Structure and Operation og the KhAD/WAD in Afghanistan 1978-1992" af maj 2008, at den afghanske efterretningstjeneste i perioden 1978-1992 tog aktiv del i sikkerhedsoperationer, hvor der fandt adskillige krigsforbrydelser og menneskerettighedsovertrædelser sted. Derudover fremgår det, at KhAD havde mindst 32 afhøringsenheder, heraf en i hver afghansk provins, og der er flere rapporter om, at der i alle af KhADs detentionssteder foregik systematisk tortur. Samme oplysninger fremgår af en nyere kilde, RWI – Raoul Wallenberg Institute: Accountability for Human Rights Violations and Violations of International Humanitarian Law, fra 2024 samt kilden, SIGAR – Special Inspector General for Afghanistan Reconstruction: Police in Conflict: Lessons from the U.S. Experience in Afghanistan, June 2022. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at det forholder sig, som ansøgeren har forklaret for Flygtningenævnet om sin viden om behandlingen og antallet af de fanger, som den enhed, han var [officer-rang] for i KhAD, havde taget til fange i [1985-1990], og som de sendte videre til andre enheder i efterretningstjenesten. Flygtningenævnet lægger efter en samlet vurdering, herunder på baggrund af de nævnte baggrundsoplysninger, til grund, at ansøgeren var bevidst om, at en del af de fanger, han som [officer-rang] i KhAD var medvirkende til at sende videre til andre afdelinger i KhAD, ville blive udsat for tortur. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren henset til sin rang og længerevarende ansættelse i efterretningstjenesten må formodes at have haft en rimelig god viden om, hvad der skete med fangerne, efter at de pågældende afdelinger overtog fangerne. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet efter de foreliggende oplysninger, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har begået en forbrydelse, der er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 F (a), som der fortsat i dag må ses på med betydelig alvor, samt at ansøgeren, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, herefter skal udelukkes fra at få asyl. Flygtningenævnet har i den forbindelse foretaget en proportionalitetsafvejning mellem på den ene side forbrydelsens grovhed, og på den anden side konsekvenserne af udelukkelse, jf. det anførte i Flygtningenævnets formandskabs 32. beretning (2023), side 316, næstsidste afsnit. Flygtningenævnet finder herefter ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om udelukkelse på baggrund af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., i forbindelse med [landsrets] ankedom af [efteråret] 2023. Flygtningenævnet finder som ovenfor anført, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, henset til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil kunne risikere asylbegrundende forfølgelse. Nævnet finder imidlertid, at ansøgeren som følge af sin ansættelse og opgaver i den afghanske sikkerhedstjeneste KhAD er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 F (a).” Afgh/2025/41/lafal
