Nævnet stadfæstede i september 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Ukraine og Rusland. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen ortodoks fra Kyiv Oblast, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun i Rusland frygter at blive fængslet. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun efter Ruslands invasion den 24. februar 2022 begyndte at skrive kritiske opslag om krigen på [et socialt medie]. Efterfølgende, i [foråret] 2022, blev ansøgeren truet af sin daværende ægtefælle og dennes datter grundet sin aktivitet på [et socialt medie]. De truede med at anmelde ansøgeren til politiet. Ansøgeren har videre oplyst, at hun vil fortsætte med at ytre sig på de sociale medier om krigen i Ukraine, hvis hun vender tilbage til Rusland, og at hun derfor vil være efterstræbt af de russiske myndigheder. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Ukraine henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel under den verserende krig i landet. Hendes tidligere kolleger i Ukraine har berettet om daglige luftalarmer og angreb fra droner. Hun frygter derfor at blive slået ihjel. Hun har endvidere ikke noget at vende tilbage til, og frygter at skulle bo på gaden. Ukraine[:] Ansøgeren har som asylmotiv henvist til krigen i Ukraine og den dermed forbundne generelle risiko for at blive dræbt i forbindelse med krigshandlinger, herunder luftangreb. Flygtningenævnet lægger på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at sikkerhedssituationen og de generelle forhold i den vestlige og centrale del af Ukraine, hvor ansøgeren har sit hjemområde, er præget af en lav eller meget lav grad af ustabilitet og enkelte civile tab som følge af direkte og indirekte vold og vilkårlige luftangreb mod civil infrastruktur i tætbefolkede civile områder. Af de seneste baggrundsoplysninger fremgår, at forholdene i denne del af Ukraine fortsat anses for at være stabil og kendetegnet ved en lav eller meget lav grad af sikkerhedshændelser, herunder få eller ingen angreb mod civile og få civile dødsfald. De generelle forhold i Ukraine er heller ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun i tilfælde af en tilbagevenden til Ukraine vil være i nogen konkret og aktuel risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ligesom der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Rusland[:] Ansøgeren har henvist til, at hun vil være i risiko for strafforfølgelse af de russiske myndigheder, fordi hun i opslag på [et socialt medie] i [foråret] 2022 har udtalt sig kritisk imod Ruslands krig i Ukraine. Ansøgeren har forklaret, at hun afstod fra at foretage yderligere opslag, efter at hendes daværende ægtefælle og dennes datter truede med at anmelde hende til de russiske myndigheder. Hun udrejste herefter legalt af Rusland i [foråret] 2022 på sit eget ukrainske nationalitetspas, hvorunder hun blev standset ved flere kontrolposter. Hun har ikke oplevet problemer med de russiske myndigheder, mens hun opholdt sig i Rusland, herunder på grund af sine opslag på [et socialt medie]. Ansøgeren har ikke efter sin udrejse foretaget opslag på sociale medier om krigen i Ukraine eller udtalt sig offentligt herom. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren udrejste legalt af Rusland i [foråret] 2022 på sit eget nationalitetspas uden at opleve problemer. Hun har heller ikke efter sin udrejse oplevet problemer med de russiske myndigheder som følge af sine politiske udtalelser i 2022. Flygtningenævnet lægger til grund, at det modsætningsforhold til de russiske myndigheder, som ansøgerens opslag på [et socialt medie] i [foråret] 2022 måtte have givet anledning til, må anses at være et afsluttet forhold, ligesom forholdet ikke findes at have en sådan intensitet, at ansøgeren på dette grundlag vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Rusland. Flygtningenævnet finder endvidere, at heller ikke de generelle forhold i Rusland i sig selv kan begrunde asyl. Ansøgerens øvrige forhold[:] Flygtningenævnet kan i det hele tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering af, at der for så vidt angår ansøgerens øvrige forhold, herunder hendes alder og helbredsmæssige forhold, er tale om socioøkonomiske forhold samt forhold, som efter omstændighederne kan indgå i vurderinger efter andre regler i udlændingeloven, jf. herved blandt andet udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Disse forhold kan midlertidig ikke begrunde, at der kan meddeles ansøgeren asyl efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, at der kan være helt særlige tilfælde, hvor en udsendelse af en udlænding grundet dennes helbredsmæssige forhold vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, og at udlændingelovens § 31 derfor vil være til hinder for en udsendelse. I disse ganske særlige tilfælde vil der i stedet kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Kompetencen hertil henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2026/26
