Nævnet meddelte i oktober 2026 opholdstilladelse [(K-status)] til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2025.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra [Afrin distriktet, Aleppo-provinsen], Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive kidnappet og voldtaget af ISIS, fordi hun er kurder og kvinde. Ansøgeren har oplyst, at ISIS foretog razziaer på ansøgerens families bopæl, idet de var beskyldt for at gemme kurdiske soldater. Hun har hørt folk tale om, at 14-årige piger bliver udsat for tvangsægteskaber eller udsat for seksuelle overgreb af ISIS, der også vil tvinge ansøgeren til at gå med tørklæde, hvilket hun ikke ønsker. Ansøgeren frygter også forholdene for enlige kvinder i Syrien, idet hun ikke har et netværk i Syrien og ikke har nogen forudsætninger for at klare sig uden. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun er opvokset i en krigszone og som 12-13-årig blev skilt fra sin familie, efter et raketangreb ramte familiens bopæl og dræbte ansøgerens [familiemedlem]. Hun har ikke kendskab til, om hendes familie er i live, og hvor de i så fald opholder sig, og hun har ikke været tilbage i Syrien siden sin udrejse. Hun frygter i tillæg hertil også forholdene for kurdere i Syrien og har henvist til, at araberne i Syrien enten ikke kan lide kurdere eller vil slå kurderne ihjel. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen ansøgerens forklaring til grund, og ansøgeren skal således vurderes i forhold til Afrin distriktet i Aleppo-provinsen. Ved vurdering af ansøgerens asylmotiv skal det således lægges til grund, at hun i [2016-2020] som 12-årig eller 13-årig blev adskilt fra sin familie i forbindelse med et raketangreb på familiens hjem, hvor ansøgerens [familiemedlem] blev dræbt. Ansøgeren udrejste herefter med [en anden familie] til [andet land], som hun boede sammen med i [2-5] år. Siden raketangrebet har ansøgeren ikke haft kontakt til sin familie, og hun ved derfor ikke, om de er i live, og hvor de i så fald opholder sig. Det må endvidere lægges til grund, at ansøgeren på grund af krigen ikke har gået i skole, og at hun derfor ikke kan læse eller skrive. Endelig skal det ved vurderingen lægges til grund, at ansøgeren er kurder, og at hendes familie oprindelig var [religion], men at hendes bedstefar konverterede til islam for at få papirer. Forholdene for kvinder og enlige kvinder i Syrien er beskrevet i bl.a. Udlændingestyrelsens rapport af 9. december 2025 ”Syria, Situation Of Certain Groups” (bilagsnummer 2196), i EUAA’s rapporter fra juli 2026 ”Syria Security Situation” (bilagsnummer 2266) og ”Country Focus” (bilagsnummer 2265). Der kan endvidere henvises til EUAA’s rapport ”County Guidance: Syria, december 2025” (bilagsnummer 2201), og UK Home Office, Country policy and Information Note Syria: Women, december 2025 (bilagsnummer 2200). UNHCR har også oplistet kvinder som en risikoprofil i deres guidelines vedrørende asylansøgere fra Syrien udgivet i maj 2026 (bilagsnummer 2257). Efter de anførte baggrundsoplysninger må forholdene for kvinder i Syrien karakteriseres som vanskelige, og for enlige kvinder uden netværk må de anses for særligt vanskelige. Forholdene har dog ikke en sådan karakter, at de uden videre kan anses for asylbegrundende. Der skal således også foreligge andre individuelle risikofaktorer, der sandsynliggør et behov for international beskyttelse i Danmark. Flygtningenævnet har ovenfor anført de omstændigheder, der lægges til grund ved vurderingen af ansøgerens asylmotiv. Efter en samlet vurdering heraf finder Flygtningenævnet, at der foreligger sådanne individuelle risikofaktorer, som sammenholdt med, at ansøgeren er enlig kvinde uden netværk, gør, at hun har behov for international beskyttelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2026/31/YSN
