Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren er født i [landsby], Rif Aleppo, Syrien, og opvokset i [by i Rif Aleppo], Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive forfulgt og slået ihjel af personer fra sin hjemby, idet hans far arbejdede [i en offentlig bygning] i Aleppo under den daværende regering, og at familien som følge heraf ikke deltog i demonstrationer mod regeringen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at familien blev opsøgt to gange i 2011 af personer, som spurgte ind til ansøgerens fars opholdssted. Kort tid herefter var der en episode, hvor en jævnaldrende og dennes far råbte ad ansøgeren på gaden. Familien flyttede herefter ind [i den offentlige bygning]. Mange personer fra ansøgerens hjemby arbejder i dag som frivillige i den nye regerings sikkerhedsstyrke, og de ønsker at slå støtter af den tidligere regering ihjel. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien ikke vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men finder ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgerens konflikt med befolkningen i [by] ikke har en sådan karakter, at det kan danne grundlag for meddelelse af asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen, herunder at der ikke skete noget konkret, da civilklædte og ukendt mænd opsøgte familiens bopæl for at finde ansøgerens far, at der er hengået 15 år siden seneste opsøgning og at konflikten derfor må anses for at være afsluttet, og at [A] ikke har en sådan militærrang og status i Den Frie Syriske Hær at han vil have adgang til oplysninger om ansøgerens tilbagevenden. De generelle forhold i Syrien er ikke længere af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse, herunder i ansøgerens hjemområde, [landsby], Rif Aleppo, Syrien, og [by i Rif Aleppo] hvor han er opvokset, vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og kan derfor ikke begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Der er heller ikke grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen henvise til afgørelse af 23. september 2025 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen A. F. v. Austria og til EUAA Country Guidance Syria, fra december 2025, side 71ff. Flygtningenævnet kan tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter der i lyset af regimeskiftet i Syrien ikke længere er grundlag for at opretholde anvendelsen af det forsigtighedsprincip, som har været anvendt i sager vedrørende syriske statsborgere siden 2019. Det forhold, at ansøgerens bror, [B], er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 kan ikke begrunde, at ansøgeren som konsekvens heraf skal meddeles opholdstilladelse. Der er herved henset til, at ansøgeren ikke er indrejst i nær tidsmæssig sammenhæng med dennes bror, idet [B] indrejste [for omkring 10 år siden] og ansøgeren i 2024. Efter en samlet vurdering har ansøgeren herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2026/30/edo
