Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra [landsby], [by], Etiopien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygtede de etiopiske myndigheder, fordi de beskyldte hans familie for at støtte ONLF. Han henviste derudover som asylmotiv til, at han frygtede ONLF, fordi de ville tvangsrekruttere ham. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2025 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. og § 19 a, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke er til stede, og at klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2026 fremsendt supplerende udtalelse. Udlændingestyrelsen henviser til udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, anvendt analogt, hvoraf fremgår, at en tidsbegrænset eller ubegrænset opholdstilladelse altid kan inddrages, når udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig. Der henvises subsidiært til udlændingelovens § 19, stk. 1, anvendt analogt. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af myndighederne eller ONLF. Flygtningenævnet tiltræder af de af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [sommeren] 2025 anførte grunde, at betingelserne for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke er opfyldt, idet klageren ved sin ansøgning om asyl bevidst har afgivet urigtige oplysninger, og at klageren derfor har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Klageren har således afgivet urigtige oplysninger om, at dennes [fire søskende, A, B, C og D] skulle være blevet dræbt af enten ONLF eller de etiopiske myndigheder, idet det af klagerens sociale medier fremgår, at han er i kontakt med personer, som det kan lægges til grund er identiske med klagerens familiemedlemmer. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse meddelt i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, er på denne baggrund opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, jf. § 19 a, stk. 1. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt, hvorfor klagerens opholdstilladelse skal nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 1. Flygtningenævnet kan i det hele henvise til Udlændingestyrelsens begrundelse i afgørelsen af [sommeren] 2025, herunder om den foretagne proportionalitetsafvejning. Det af advokaten anførte om klagerens privat- og familieliv, herunder længden af klagerens ophold i Danmark og betydelige tilknytning til Danmark i øvrigt, kan, under henvisning til den udviste svig, ikke føre til en anden vurdering. Det forhold at klageren efter Udlændingestyrelsens afgørelse i Danmark har fået en kæreste, som han [i foråret] 2026 har indgået islamisk ægteskab med, at parret i 2026 ventede et barn, men at graviditeten [i sommeren] 2026 endte tragisk med et tab af fostret omkring [en nærmere angivet] graviditetsuge, at parret nu, efter Udlændingestyrelsens afgørelse efter det af klageren på nævnsmødet forklarede, er gravid igen, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke herved kan anses at være etableret et sådant familieliv, der kan ændre den af Udlændingestyrelsen foretagne proportionalitetsafvejning. Det bemærkes herved, at der efter Flygtningenævnets praksis ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig er udvist en sådan egen skyld, at hensynet til klageren selv, herunder om nægtelse af forlængelse må antages at være særligt belastende, ikke kan tillægges samme vægt som i andre sager om nægtelse af forlængelse. Flygtningenævnet tiltræder endelig af de grunde som er anført af Udlændingestyrelsen, at der ikke foreligger omstændigheder, der er til hinder for udsendelse af klageren til Etiopien, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2025.” Etio/2026/6/edo
