Nævnet stadfæstede i september 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlige statsborger fra Columbia. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk colombianer og kristen fra [By A], [Område A], Columbia. Ansøgeren har været medlem af partiet [A], og stillede op til kommunalvalget i 2023. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Columbia frygter at blive slået ihjel af De Gaitanistiske Selvforsvarsstyrker og [militsgruppe A]. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at han var medlem af aktionsrådet i [By B] fra 2018-2024. Ansøgerens opgave var at fordele midler til lokalbefolkningen, og han var leder af lokalsamfundet. [I vinteren 2023/2024] fik ansøgeren en skriftlig advarsel fra De Gaitanistiske selvforsvarsstyrker (ADGC), hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde videregivet oplysninger samt samarbejdet med væbnede styrker. Truslen blev hængt op forskellige steder i lokalområdet, men ansøgeren fik først kendskab til truslen [i vinteren 2023/2024], da hans venner gjorde ham opmærksom på truslen. 20 dage senere blev ansøgerens forældre kontaktet af to personer på en cafe, der sagde til ansøgerens forældre, at de ikke ville se ansøgeren i området. I den efterfølgende periode opholdte ansøgeren sig i [By A] sammen med sine forældre og søster, indtil han en dag blev opsøgt på sin bopæl af to mænd, der fortalte ansøgeren, at han skulle forlade området, og advarede ham om, at de ville de slå ham ihjel, hvis de så ham igen. Ansøgeren tog derfor [foråret] 2024 til [By C]. Ansøgeren har videre oplyst, at han [i sommeren] 2024 til statsadvokaten anmeldte, at han var blevet fordrevet fra sin bopæl af ADGC. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om, at han har været medlem af partiet [A], og stillede op til kommunalvalget i 2023. Nævnet lægger videre til grund, at han har været medlem af aktionsrådet i [By B] i nogle år forud for 2024, hvor han flyttede fra området. Nævnet lægger videre til grund, at grupperingen ADGC i [vinteren 2023/2024] i lokalområdet offentliggjorde et advarselsbrev til lokalbefolkningen, herunder med angivelse af flere personer, som grupperingen efterstræbte. Ansøgerens navn fremgår ikke direkte af advarselsbrevet, men der er i brevet angivet nogle initialer svarende til ansøgerens navn. Det er Flygtningenævnets flertals vurdering, at ansøgerens forklaring om hans konflikt med grupperingerne ADGC og [militsgruppe A] - udover indholdet af dette advarselsbrev - ikke forekommer overbevisende. Nævnets flertal lægger herved vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring blev meget bange, da han blev bekendt med dette advarselsbrev, som han anså som en personlig trussel mod ham om at blive slået ihjel, men at han desuagtet valgte at blive boende i området hos sine forældre, hvilket forekommer bemærkelsesværdigt. Det kan ikke føre til nogen anden vurdering, at ansøgeren har forklaret, at han turde blive boende, fordi han boede sammen med sine forældre, og fordi han vidste, at han ikke havde gjort noget forkert, hvilket ikke stemmer overens med ansøgerens forklaring om, at han anså truslen for alvorlig. Ansøgeren har forklaret, at han ikke efterkom advarslen om at forlade området, heller ikke efter at hans forældre angiveligt blev opsøgt af personer, som rådede ansøgeren til at forlade området. Det forekommer herefter ikke overbevisende, at personer fra ADGC efterfølgende skulle have opsøgt ansøgeren på hans bopæl med en tilsvarende trussel, men uden at gøre alvor heraf. Det fremgår ikke af det pågældende advarselsbrev, at ansøgerens konflikt med ADGC skulle være begrundet i hans deltagelse i aktionsrådet eller det forhold, at han opstillede som kandidat til kommunalvalget, hvilket i det hele findes at bero på ansøgerens egen formodning. Ansøgeren har således til sin asylsamtale [i efteråret] 2025 oplyst, at det af advarselsbrevet fremgår, at truslen mod ham skyldtes, at han i kraft af sin ledende rolle i aktionsrådet havde videregivet oplysninger til andre grupperinger, og at han samarbejdede med andre grupperinger og foretog ting, som han ikke burde. Disse oplysninger fremgår imidlertid ikke af indholdet af advarselsbrevet, men beror alene på ansøgerens egen formodning. Ansøgeren har forklaret, at han ikke ved, hvorfor hans navn fremgår af advarslen, men at det er kendetegnende, at de personer, som er nævnt i advarslen, tidligere har været politisk aktive. Der er dog ingen konkrete holdepunkter, som kan understøtte denne formodning. Hertil kommer, at ansøgerens navn ikke ses at fremgå af advarselsbrevet, men alene nogle initialer, hvorfor det ikke med sikkerhed kan lægges til grund, at advarselsbrevet i det hele taget angår ansøgeren. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lægger nævnets flertal tillige vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår og hvorledes han fik kendskab til advarselsbrevet. Ansøgeren har således til sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2025 oplyst, at advarselsbrevet blev hængt op på forskellige offentlige steder i lokalsamfundet [i vinteren 2023/2024], men at han først fik kendskab til brevet [et senere tidspunkt i vinteren 2023/2024], da hans venner tog et billede af brevet, som de sendte til ham. Ansøgeren har imidlertid til sin asylsamtale oplyst, at han blev bekendt med advarselsbrevet, da det florerede på sociale medier. Senere i samme samtalen har ansøgeren udbyggende forklaret, at han første gang så advarselsbrevet, da det blev skubbet ind under hans dør. Med til vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed hører også, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorledes hans forældre var blevet opsøgt. Ansøgeren har til sin oplysnings- og motivsamtale oplyst, at hans forældre blev opsøgt i [foråret] 2024 af to ukendte personer på en bar eller en cafe, mens han til sin asylsamtale [i vinteren 2023/2024] har oplyst, at hans forældre befandt sig i landsbyen, da nogle ukendte personer kom hen til dem. Det forekommer heller ikke troværdigt, at ansøgeren efterfølgende har forklaret, at han ikke kan huske, hvor hans forældre blev opsøgt af de ukendte personer, når henses til, at denne omstændighed må anses at udgøre en væsentlig del af grundlaget for ansøgerens asylmotiv, herunder henset til, at truslerne førte til, at ansøgeren valgte at udrejse af Colombia. Det forekommer endvidere divergerende, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale har forklaret, at de personer, som opsøgte ham og hans forældre, identificerede sig som tilhørende ADGC, men at han til sin asylsamtale derimod har oplyst, at personerne aldrig ville afsløre, hvor de kom fra, og at de var klædt i civilt tøj. Nævnets flertal lægger videre vægt på, at ansøgeren også har forklaret divergerende om sit ophold i [by C]. Ansøgeren har således til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at han boede hos sin farbrors ægtefælle, og at der ikke boede andre på adressen. Til sin asylsamtale har ansøgeren derimod forklaret, at også ansøgerens onkel og tante boede på adressen. Endelig lægger nævnets flertal vægt på, at ansøgeren har været i stand til at opholde sig i [by C] i omkring 6 måneder uden at blive opsøgt eller modtaget trusler fra ADGC, ligesom heller ikke hans forældre, som er blevet boede på ansøgerens tidligere adresse, ikke har oplevet problemer med de pågældende grupperinger. Afslutningsvis bemærker nævnets flertal, at det må indgå i vurderingen af ansøgerens behov for asylbegrundende beskyttelse, at han anmeldte trusselsforholdet til den colombianske offerenhed, men at han valgte at udrejse af Colombia omkring 8 dage senere uden at afvente myndighedernes hjælp om beskyttelse. Flygtningenævnets flertal finder på baggrund af indholdet af advarselsbrevet, at brevet ikke har den fornødne intensitet og karakter til at kunne begrunde, at ansøgeren har en sådan konkret og individuel konflikt med ADGC og [militsgruppe A], som kan begrunde asyl. Flygtningenævnets flertal stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Colo/2026/3
