Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk belaruser og ortodoks kristen fra [by A], Belarus. Ansøgeren har under den første asylsag oplyst, at han har været medlem af partiet [politisk parti] siden 2003. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de belarusiske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter. Han har til støtte herfor oplyst, at han deltog i en demonstration i [by A] i 2020. Ansøgeren har derudover været politisk aktiv på sociale medier, herunder lavet kritiske opslag forud for valget i 2021. I 2023 deltog han i en demonstration i Danmark, og han har doneret penge til [organisation] via [socialt medie] i 2021. [Organisationen] er registret som en terrororganisation, og det er strafbart at støtte dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren tidligere har søgt om asyl i 2015 og i 2019 i relation til politiske asylmotiver. Ansøgeren er meddelt afslag på begge ansøgninger blandt andet som følge af udbyggende, modstridende og utroværdige forklaringer. Ansøgerens troværdighed fremstår derfor generelt afsvækket. Ansøgeren har også under denne sag forklaret udbyggende og usammenhængende om sine asylmotiver, og hans forklaring under nævnsmødet fremstår tillige generelt svækket. Ansøgeren har således forklaret, at han og hans daværende ægtefællen i 2019 rejste tilbage til Belarus, hvor ansøgeren i 2020 deltog i en demonstration. Ansøgeren har tillige oplyst, at han og ægtefællen blev gift i 2019 eller 2020, og at ansøgeren skiftede navn, hvilket blev registret hos myndighederne. Ansøgeren indrejste igen i Danmark [i sommeren] 2020. Under en tidligere asylsag i 2019 oplyste ansøgeren, at han og hans daværende ægtefællen ikke var udrejst af Danmark i perioden fra [vinteren 2019/2020] og til [sommeren] 2020, idet de opholdt sig på et [sted] ved [by C]. Ansøgeren har som følge heraf afgivet urigtige oplysninger over for de danske myndigheder, og ansøgeren har ikke over for de danske myndigheder under sin tidligere asylsag oplyst at have deltaget i en demonstration i 2020. Ansøgeren har endvidere til Udlændingestyrelsen alene oplyst at have deltaget i en demonstration mod myndighederne i [foråret] 2020 i [by A], mens han for nævnet udbyggende har forklaret, at han også deltog i en demonstration i [sommeren] 2020 i [by D]. Ansøgeren har også forklaret divergerende om sin tilbagerejse til Belarus. Ansøgeren har således til sin tidligere advokat oplyst, at han opholdt sig få dage i Belarus inden udrejsen til Ukraine, hvorimod ansøgeren til Udlændingestyrelsen [i vinteren 2024/2025] har oplyst, at han udrejste til Ukraine med bus, mens han under nævnsmødet har oplyst, at han alene var ét døgn i Belarus, inden han udrejste til Ukraine med taxa. Uanset divergenserne har nævnet lagt til grund, at ansøgeren deltog i en myndighedskritisk demonstration i [foråret] 2020 i [by A], da han har fremlagt billeddokumentation herfor. [Beskrivelse af billedet] I relation til tilbagerejsen til Belarus har ansøgeren også forklaret usammenhængende. Ansøgeren har således for nævnet forklaret, at han og hans daværende ægtefælle valgte at frafalde klagen over afslaget fra Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021, da de gerne ville retur til Belarus for at besøge ansøgerens [familiemedlem], der var [syg], da ansøgerens kone ønskede dette, og da de kunne få hjemrejse støtte. Dette hænger ikke sammen med ansøgerens forklaring for nævnet om, at han og hans daværende ægtefællen alene opholdt sig i Belarus i kort tid, da ansøgeren var forfulgt af myndighederne, og at det allerede var planlagt inden indrejsen, at de skulle rejse videre til Ukraine. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren, såfremt han var efterstræbt af myndighederne i Belarus som følge af sin deltagelse i en demonstration mod myndighederne i [foråret] 2020, frafaldt sin klage til Flygtningenævnet, da han fik afslag på asyl af Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021, og at han herefter kunne indrejse i Belarus uden problemer. Det er tillige påfaldende, at myndighederne i Belarus [i efteråret] 2021 problemfrit udstedte endnu et pas til ansøgeren, hvis han var efterstræbt af dem. Det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgeren og hans daværende ægtefælles pas blev udstedt henholdsvis [i efteråret] 2021 og [i vinteren 2021/2022]. Ansøgerens forklaring om ansøgningsprocessen kan derfor ikke lægges til grund. Ansøgeren har desuden forklaret divergerende om udrejse fra Belarus til [by B], Ukraine, og han har ikke fremlagt dokumentation for opholdet i Ukraine. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren i en periode har opholdt sig i Belarus i efteråret 2021, hvor han ikke har oplevet problemer med myndighederne. Det bemærkes endvidere, at et af ansøgeren fremlagt dokument fra efterretningskomiteen dateret [fra sommeren] 2024, der skulle dokumentere, at ansøgeren er efterstræbt af myndighederne i Belarus, ikke kan tillægges betydning, da det fremstår konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at oplysningerne i dokumentet ikke stemmer overens med oplysningerne i ansøgerens seneste pas udstedt i 2021. De øvrige fremlagte dokumenter, herunder en SMS-besked og et screenshot fra [socialt medie], kan heller ikke tillægges betydning. Som følge heraf, og da ansøgerens forklaring i øvrigt er afsvækket, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han som følge af at have deltaget i en demonstration mod myndighederne i [by A] i 2020 konkret skulle være i et asylbegrundende modsætningsforhold til myndighederne i Belarus. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren måtte have deltaget i en demonstration under sit ophold i Danmark i 2023. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ikke havde en særlig rolle, ligesom han ikke har oplevet problemer i den forbindelse. I relation til ansøgerens aktivitet af politisk karakter på sociale medier bemærker nævnet, at ansøgeren efter sin egen forklaring til Udlændingemyndighederne slettede alle sine aktiviteter på sociale medier forud for sin indrejse i Belarus i 2021, og at ansøgeren ikke har været i stand til at fremlægge dokumentation for sin systemkritiske aktivitet. I den forbindelse bemærker nævnet, at det beror på ansøgerens egen formodning, at myndighederne i Belarus skulle være bekendt med, at han benytter profilen [profilnavn], og ansøgerens forklaring herom fremstår konstrueret til lejligheden. Det samme gælder kritikken af Belarus i forbindelse med VM i [sportsgren] i 2021. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om at have doneret penge til [en organisation] via [et socialt medie] tilbage i 2021 fremstår udbyggende, da forklaringen først er fremkommet under denne asylsag, ligesom den ikke i øvrigt er underbygget. Hertil kommer, at ansøgeren frivilligt udrejste til Belarus og kunne indrejse uden problemer uanset sine angivelige systemkritiske aktiviteter. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren efter egen forklaring ikke er profileret i forhold til de belarusiske myndigheder. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Belarus vil være i risiko for forfølgelse, jf. Udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2026/4/RETA
