Nævnet stadfæstede i november 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2026/51/RETA. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra[by], Aleppo-provinsen. Ansøgeren er født muslim, men er ikke troende. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter overgreb fra myndighederne og lokalbefolkningen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at myndighederne er voldelige og bevæbnede, og at lokalbefolkningen også er i besiddelse af våben. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han ikke har været i Syrien, siden han var barn, og at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at han alene frygter de syriske myndigheder, herunder den nuværende syriske præsident, på baggrund af præsidentens handlinger under krigen i Syrien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han forlod Syrien, da han var [8-11] år, og derfor ikke kender forholdene i Syrien. Ansøgeren oplyser endvidere, at han er bekymret for, at han ikke vil have noget sted at bo eller mulighed for at forsørge sig selv i Syrien. Han oplyser, at han opfatter den generelle sikkerhedssituation som værende ganske usikker. Flygtningenævnet har lagt ansøgerens forklaring til grund, men vurderer ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren har en frygt for at vende tilbage til Syrien på grund af den generelle sikkerhedssituation i landet, kan ikke føre til, at han meddeles asyl. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens frygt udelukkende er baseret på den generelle situation i landet, og ikke hans personlige eller individuelle forhold. Ansøgeren kan derfor ikke meddeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Der foreligger heller ikke en situation, hvor den generelle sikkerhedssituation er karakteriseret ved et så højt niveau af vilkårlig vold, at en begrænset individuel risiko er tilstrækkelig for at opnå beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har videre lagt vægt på, at de generelle forhold i Syrien ikke i sig selv kan begrunde asyl. Det fremgår således af tilgængelige baggrundsoplysninger, at der ikke længere foreligger en generel situation i Syrien omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, hvorefter enhver ved sin blotte tilstedeværelse i et område, herunder ansøgerens hjemområde, [by]i Aleppo-provinsen, vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af vilkårlig og udbredt vold i forbindelse med en væbnet konflikt. Det forhold, at ansøgeren er født muslim, men ikke er troende, kan ikke føre til en anden vurdering. Endelig er det Flygtningenævnets vurdering, at der efter regimeskiftet i Syrien heller ikke længere er tilstrækkeligt grundlag for at opretholde det forsigtighedsprincip, der har været anvendt over for syriske statsborgere siden 2019. Det er således Flygtningenævnets samlede vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være udsat for en aktuel, konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/52/RETA