Nævnet stadfæstede i november 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2026/52/RETA. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra [by]i Aleppo-provinsen, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel og bortført som følge af den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun opfatter Syrien som et usikkert land, hvor alle kæmper imod hinanden, og hvor man ikke kender sine fjender. Hun oplyser endvidere, at folk bliver slået ihjel, at børn bliver voldtaget og dræbt, og at det ikke er sikkert i Syrien. Hendes frygt retter sig ikke mod bestemte personer eller grupper, men mod ukendte personer som følge af de generelle sikkerhedsforhold. Hun har ingen konflikter eller problemer med hverken myndigheder eller privatpersoner i Syrien, og hendes frygt beror ikke på hendes personlige eller individuelle forhold, men alene den generelle sikkerhedssituation i landet. Flygtningenævnet har lagt ansøgerens forklaring til grund, men vurderer ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren har en frygt for at vende tilbage til Syrien på grund af den generelle sikkerhedssituation i landet, kan ikke føre til, at hun meddeles asyl. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens frygt udelukkende er baseret på den generelle situation i landet, og ikke hendes personlige eller individuelle forhold. Ansøgeren kan derfor ikke meddeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Der foreligger heller ikke en situation, hvor den generelle sikkerhedssituation er karakteriseret ved et så højt niveau af vilkårlig vold, at en begrænset individuel risiko er tilstrækkelig for at opnå beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har videre lagt vægt på, at de generelle forhold i Syrien ikke i sig selv kan begrunde asyl. Det fremgår således af tilgængelige baggrundsoplysninger, at der ikke længere foreligger en generel situation i Syrien omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, hvorefter enhver ved sin blotte tilstedeværelse i et område, herunder ansøgerens hjemområde, [by]i Aleppo-provinsen, vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af vilkårlig og udbredt vold i forbindelse med en væbnet konflikt. Det forhold, at ansøgeren er kurder og kvinde, kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering. Endelig er det Flygtningenævnets vurdering, at der efter regimeskiftet i Syrien heller ikke længere er tilstrækkeligt grundlag for at opretholde det forsigtighedsprincip, der har været anvendt over for syriske statsborgere siden 2019. Det er således Flygtningenævnets samlede vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være udsat for en aktuel, konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/51/RETA