syri202648

Nævnet stadfæstede i november 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Rif Aleppo, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt af den nuværende regering som følge af, at han tidligere har unddraget sig militærtjeneste under Assad-regimet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han på sociale medier har læst beretninger om syrere, som efter deres tilbagevenden til Syrien er blevet eftersøgt, tilbageholdt og udsat for vold af de nuværende myndigheder, selvom de har forladt landet under det tidligere regime. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel som følge af en genopblusset klankonflikt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at konflikten opstod i 1998, hvor flere personer i ansøgerens klan [klan A] og klanen [klan B], herunder subklanen [subklan] blev slået ihjel. Konflikten stod på i to-fire år, hvorefter der ikke var konflikter indtil borgerkrigen i Syrien brød ud i 2011. Efter Assad-regimets fald flyttede flere klanmedlemmer tilbage til deres landsbyer, hvorefter konflikten genopblussede. I foråret 2025 blev ansøgerens [familiemedlem] slået ihjel af fire personer fra [subklan] som hævn for et drab begået ved konfliktens udbrud i 1998. Ansøgeren har videre forklaret, at gerningsmændene og deres familie har talt åbent om drabet på ansøgerens [familiemedlem] som en hævnaktion. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren, som følge af sin unddragelse fra militærtjeneste eller som følge af en angivelig klankonflikt, ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ved afgørelsen heraf henset til de samme omstændigheder som anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [foråret] 2026. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder de af Udlændingestyrelsen nævnte, samt EUAA, Syria, Country Focus udgivet i juli 2026, finder Flygtningenævnet således, at der ikke længere er en generel risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelse fra militærtjeneste. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer asylbegrundende forfølgelse som følge af sin unddragelse fra militærtjeneste under det tidligere styre i Syrien. Ansøgerens forklaring om en klankonflikt, som skulle være opstået i 1990´erne og nu være genopblusset efter det tidligere regimes fald i december 2024, og at ansøgeren som følge af denne nu skulle stå i et modsætningsforhold til en anden klan, fremstår ikke overbevisende, idet den er upræcis og usammenhængende på centrale punkter. Der er herved henset til de samme omstændigheder som anført af Udlændingestyrelsen, herunder at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerens [familiemedlem] i foråret 2025 skulle være blevet slået ihjel som følge af denne konflikt. Ansøgerens forklaring herom har fremstået overfladisk, afglidende og konstrueret til lejligheden, herunder om hvornår [familiemedlemmet] blev dræbt, om hvordan ansøgerens mor hørte om [familiemedlemmets] død, at ansøgeren ikke ved, hvilke konkrete personer, der har dræbt [familiemedlemmet] og hvem der har fået fortalt, at drabet på [familiemedlemmet] skyldtes den anden klan ville have hævn for et drab begået under klankonflikten i 1998. Flygtningenævnet kan endvidere tilslutte sig, at de fremlagte lægeerklæringer ikke kan føre til en anden vurdering, idet disse ikke indeholder oplysninger om årsagen til de konstaterede skader. Heller ikke den for nævnet fremlagte videooptagelse af en tilsyneladende henrettelse, som ansøgeren efter sin egen forklaring ikke har nogen nærmere relation til, kan ikke føre til en anden vurdering. De fremlagte talebeskeder fra en WhatsApp-tråd kan heller ikke føre til en anden vurdering, idet de findes konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at talebeskederne er mellem ansøgeren og dennes [8-11] årige datter, som efter ansøgerens forklaring ringer fra en anden telefon, idet familiens telefon er ødelagt, hvorfor ansøgers ægtefælle ikke selv kunne ringe. Flygtningenævnet kan endvidere tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter de generelle forhold i Syrien ikke længere er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse, herunder i ansøgerens hjemområde vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og kan derfor ikke begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Der er heller ikke grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen henvise til afgørelse af 23. september 2025 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen A. F. v. Austria og til EUAA Country Guidance Syria, fra december 2025, side 71 ff. Endelig kan Flygtningenævnet tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter der i lyset af regimeskiftet i Syrien ikke længere er grundlag for at opretholde anvendelsen af det forsigtighedsprincip, som har været anvendt i sager vedrørende syriske statsborgere siden 2019. Det forhold, at der har været en sikkerhedshændelse, idet DAO har beskadiget nogle breve med ansøgerens følsomme personoplysninger, kan heller ikke føre til en anden vurdering af sagen, idet ansøgeren ikke herved har sandsynliggjort sammenhængen med de angivelige opsøgninger hos ansøgerens familie i hjemlandet. Efter en samlet vurdering har ansøgeren herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2026/48/lnk