Nævnet stadfæstede i november 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Homs-provinsen, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive anholdt, kidnappet og dræbt af myndighederne, idet han var eftersøgt af de tidligere myndigheder på grund af en konflikt med [en bekendt], som var spion for sikkerhedstjenesten under Assad-styret. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han kom op at skændes med [en bekendt] i [efteråret] 2023, hvor ansøgerens lillebror, [A], var cyklet ind i [den bekendtes] bil, hvorefter der kom en gruppe politibetjente til ansøgerens families bopæl og spurgte efter ansøgeren samt ransagede hjemmet. Ansøgeren var ikke hjemme. Ansøgeren udrejste herefter af Syrien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at hans familie er blevet opsøgt af myndighederne to til tre gange siden ansøgerens udrejse. Den ene gang blev ansøgerens lillebror, [B], tilbageholdt i fire måneder. Dette skete inden Assad-styrets fald. Ansøgeren har videre forklaret, at hans lillebror, [B], efterfølgende har været tilbageholdt i yderligere fire dage med det formål, at myndighederne ville have fat på ansøgeren. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive anmeldt af [sit familiemedlem], idet han skylder penge til [sit familiemedlem] og dennes partner, som han ikke er i stand til at betale. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han tidligere har haft en tatovering, som blev fjernet i forbindelse med, at han blev tilbageholdt af personer fra Al-Nusra-fronten. Han valgte imidlertid at få lavet nogle nye tatoveringer på [kroppen] få måneder inden sin udrejse. Efter det senere regimeskifte i Syrien frygter ansøgeren nu, at han ved en tilbagevenden til Syrien igen vil opleve problemer med Al-Nusra-fronten på grund af sine tatoveringer. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, men finder ikke, at dette kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl. Nævnet har lagt ansøgerens forklaring til grund om, at han har haft en konflikt med [en bekendt], men vurderer ikke, at dette kan føre til, at der meddeles ansøgeren asyl. Nævnet lægger herved vægt på, at konflikten med [den bekendte] og de tidligere syriske myndigheder, som [den bekendte] arbejdede for, må anses for afsluttet efter Assad-styrets fald og Transitionsregeringens tiltrædelse. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret, at han ikke har været i kontakt med [den bekendte] efter [efteråret] 2023, hvor han og [den bekendte] havde en konfrontation i forbindelse med, at ansøgerens lillebror, [A], var cyklet ind i [den bekendtes] bil, og hvor [den bekendte] slog ansøgerens lillebror, [A]. Han ved ikke, hvor [den bekendte] aktuelt bor eller opholder sig, men [den bekendtes] familie bor stadig [i nærheden af] hans familie. Ansøgeren findes i det hele ikke at have sandsynliggjort, at han skulle være eftersøgt eller efterstræbt af de nuværende syriske myndigheder. Nævnet lægger herved vægt på, at der ikke i de foreliggende baggrundsoplysninger er grundlag for at antage, at det nuværende syriske styre vil anse det tidligere regimes eventuelle beskyldninger for at være relevante. Hertil kommer baggrundsoplysninger om, at der i Syrien nu praktiseres en mere generel ordning med amnesti og ophævelse af det tidligere regimes arrestordrer. På denne baggrund finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at blive dræbt eller udsat for overgreb fra myndighederne som følge af hans konflikt med [den bekendte]. Det må bero på ansøgerens egen formodning, at han har en sag hos de syriske myndigheder, herunder efterretningstjenesten, som først vil blive afsluttet, når han er vendt tilbage til Syrien og dømt. Der er heller ikke i øvrigt oplysninger, som kan indikere, at ansøgeren skulle være eftersøgt af de nuværende syriske myndigheder. Det må videre bero på ansøgerens egen formodning, at han skulle være i de nuværende syriske myndigheders søgelys på grund af konflikten med [den bekendte], og at [den bekendte] vil kunne bestikke de nuværende myndigheder for at få ham anholdt eller dræbt. Heller ikke det forhold, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anmeldt, fordi han skylder penge til [sit familiemedlem] og dennes partner, kan begrunde asyl. Der vurderes at være tale om en privatretlig konflikt, som ikke har den fornødne intensitet og karakter til at kunne begrunde asyl. Heller ikke den generelle sikkerhedssituation i Syrien kan begrunde, at der meddeles ansøgeren asyl. Det fremgår af baggrundsoplysninger, at der i Syrien ikke længere foreligger en generel situation omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, hvorefter enhver ved sin blotte tilstedeværelse i et område vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af vilkårlig og udbredt vold i forbindelse med en væbnet konflikt. Der foreligger heller ikke en situation, hvor den generelle sikkerhedssituation er karakteriseret ved et så højt niveau af vilkårlig vold, at en begrænset individuel risiko er tilstrækkelig for at opnå beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det er på denne baggrund Flygtningenævnets samlede vurdering, at ansøgeren vil kunne vende tilbage til sit hjemland uden at risikere asylrelevant forfølgelse eller overgreb. Ansøgeren kan således ikke meddeles asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/47/flfr