Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2026/43/AALK. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [by A] i Idlib-provinsen, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af transitionsregeringen, som består af tidligere grupperinger, som ansøgeren har nægtet at kæmpe for. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i begyndelsen af borgerkrigen i 2011 eller 2012 blev opsøgt på sin families bopæl af ukendte personer, som havde til hensigt at rekruttere ham, hans [familiemedlem A] og [familiemedlem B]. Ansøgerens [familiemedlem A], [familiemedlem B] og øvrige [mandlige familiemedlemmer] flygtede fra huset på grund af krigen, mens ansøgeren og [familiemedlem C] og [kvindelige familiemedlemmer] flygtede dagen efter, idet en leder fra Al-Nusra-fronten opsøgte familiens bopæl for at tage ansøgeren med i 2012 eller i 2013. Efter nogen tid vendte ansøgeren samt hans [familiemedlem C] og [kvindelige familiemedlemmer] tilbage til bopælen, hvorefter ansøgeren blev tilbageholdt på bopælen af en væbnet oppositionsgruppering forbundet til Tahrir Al-Sham og Jahbat Al-Nusra. Ansøgeren var blevet angivet af nogle [bekendte], som var tilhængere af oprørerne. Ansøgeren blev i 2016 eller 2017 tilbageholdt i [2-4 måneder] i [et rum], hvor han blev udsat for tortur, idet ansøgeren ikke ønskede at kæmpe for grupperingen. Ansøgeren undslap efter grupperingen [beskrivelse af tortur]. Efterfølgende gik ansøgeren [25-40] minutter til en vej, hvor en bil med tre kvinder stoppede op og kørte ansøgeren til sin bopæl i Idlib. Ansøgerens [familiemedlem C] sørgede for at få fragtet ansøgeren til [by B], hvor han kunne modtage lægehjælp. Ansøgeren var sengeliggende i syv måneder. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har oplevet konflikter, med organisationer/grupperinger og privatpersoner i Syrien i overensstemmelse med sin forklaring herom. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke er overbevisende, da den på centrale punkter fremstår forskellig og udbyggende og ikke understøttes af oplysningerne i sagen eller af den forklaring, der er afgivet af ansøgerens [familiemedlem A], der tillige har søgt om asyl i Danmark, således som det fremgår af Udlændingestyrelsens begrundelse i afgørelsen [fra foråret] 2026. Det er herunder navnlig indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren ikke allerede i asylskemaet og under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret om de alvorlige overgreb, han blev udsat for i tilknytning til tilbageholdelsen omkring 2012, men tværtimod under oplysnings- og motivsamtalen [fra foråret] 2024 angiveligt skulle have oplyst, at han fik [skader] på sin krop i 2015 på grund af bomber, der blev kastet fra luften. I den fremlagte lægejournal vedrørende ansøgeren er det endvidere anført, at [skaderne] skyldes et bombardement, han var udsat for som 18-årig. Ansøgerens forklaring for nævnet har ikke bidraget til yderligere afklaring og sandsynliggørelse af ansøgerens asylmotiv knyttet til et konkret og individuelt modsætningsforhold til organisationer/grupperinger eller personer. Det er herunder også indgået i vurderingen af sagen, at ansøgeren må anses for helt uprofileret og i øvrigt har opholdt sig i Syrien gennem en længere årrække efter de oplyste opsøgninger og frem til udrejsen i 2023. [En NGO’s] torturundersøgelse af [efteråret] 2026, der beskriver forhold, som ansøgeren har været udsat for, kan heroverfor ikke føre til en anden vurdering af ansøgerens aktuelle beskyttelsesbehov, og der er ikke grundlag for at udsætte sagen på foretagelse af en yderligere torturundersøgelse. Oplysningerne om ansøgerens fysiske og psykiske forhold, herunder hukommelsesbesvær, kan heller ikke føre til en anden vurdering af sagen. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, på grund af en aktuel konkret og individuel konflikt med organisationer/grupperinger eller personer i Syrien. Det bemærkes, at det følger af Flygtningenævnets praksis, at der i lyset af regimeskiftet i Syrien ikke længere er grundlag for at opretholde anvendelsen af det forsigtighedsprincip, som har været anvendt i sager vedrørende syriske statsborgere siden 2019. Der er ikke grundlag for at fastslå, at de generelle forhold i Syrien, herunder i Idlib-provinsen, som er ansøgerens hjemområde, er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet kan henvise til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols beslutning af 23. september 2025 i sagen A. F. mod Østrig og til EUAA Country Guidance Syria, fra december 2025, side 71ff. Om forholdene for tilbagevendte kan der desuden henvises til EUAA, Syria: Country Focus, Country of Origin Information Report, juli 2026, s. 95 ff. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/44/AALK
