Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2026/44/AALK. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [by] i Idlib-provinsen, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af transitionsregeringen, som består af Al-Nusra-fronten, som ansøgeren tidligere har haft problemer med. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2011 hentede sin militærbog hos de syriske myndigheder i Aleppo, men at han mod ordre ikke mødte op tre dage efter for at aftjene militærtjeneste. Ansøgeren modtog efterfølgende mange efterindkaldelser frem til 2012. Ansøgeren har videre oplyst, at han efterfølgende blev truet på livet af en gruppering – først på gaden og senere ved opsøgning på ansøgerens bopæl. Ansøgeren er flere gange forsøgt rekrutteret af daværende oprørsgrupper. Da ansøgeren boede i [by] beordrede Den Frie Syriske Hær ansøgeren at tilslutte sig dem. Dette skete fem til seks gange. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han har været tilbageholdt tre gange af henholdsvis Den Frie Syriske Hær, Ahrar Al-Sham/Suquor Al-Sham og Al-Nusra-fronten. Omkring et år og otte måneder inden ansøgerens indrejse i Danmark blev ansøgeren tilbageholdt ved en kontrolpost, som var kontrolleret af Al-Nusra-fronten, fordi ansøgeren havde talt dårligt om dem. Ansøgeren blev løsladt mod at betale [200-400] amerikanske dollars til en person, som skulle køre ansøgeren et andet sted hen. Ansøgeren blev ligeledes tilbageholdt i otte timer af Den Frie Syriske Hær ved en kontrolpost på vejen fra Aleppo til Idlib, idet ansøgeren var efterlyst. Ansøgeren flygtede fra kontrolposten, da der udbrød kampe i nærheden. Omkring halvandet år inden ansøgerens indrejse i Danmark blev han tilbageholdt i fem til syv dage af Ahrar Al-Sham/Suquor Al-Sham, idet grupperingen mistænkte, at han tilhørte myndighederne eller en anden gruppering. Ansøgeren blev løsladt mod betaling. Ansøgeren har desuden oplyst, at han har udtrykt utilfredshed med Al-Nusra-fronten, idet ansøgerens mor ikke kunne få sin medicin. Ansøgeren fik fortalt af en grønthandler, at grupperingen ville skære tungen ud af ham, idet en militærperson havde lydoptaget ansøgerens klage over Al-Nusra-fronten. Ansøgeren har endelig oplyst, at en person med kaldenavnet [A], som har tilknytning til militsgrupperingen Hay’at Tahrir al-Sham, i et opslag på [socialt medie] i 2015 eller 2016 havde skrevet, at ansøgeren og hans [familiemedlem] er modstandere af Al-Nusra-fronten. Ansøgeren og hans [familiemedlem] blev nævnt ved navn. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har oplevet konflikter, med organisationer/grupperinger og privatpersoner i Syrien i overensstemmelse med sin forklaring herom. Det er herunder navnlig indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen i [foråret] 2024 har oplyst, at han ikke har haft konflikter med grupperinger og privatpersoner, og at han først til asylsamtalen i [vinteren 2025/2026] har oplyst, at han har været tilbageholdt tre gange af grupperinger, og at han er blevet omtalt i et [socialt medie] opslag og er blevet truet, fordi han har klaget over Al-Nusra-fronten, nu HTS, hvis repræsentanter i dag leder overgangsregeringen i Syrien. Ansøgerens forklaring for nævnet har ikke bidraget til yderligere afklaring og sandsynliggørelse af ansøgerens asylmotiv knyttet til et konkret og individuelt modsætningsforhold til Al-Nusra-fronten eller andre organisationer/grupperinger eller personer. Det er herunder også indgået i vurderingen af sagen, at ansøgeren må anses for helt uprofileret og i øvrigt har opholdt sig i Syrien gennem en længere årrække frem til udrejsen i 2023, ligesom han har forklaret for nævnet, at han generelt frygter militserne. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, på grund af en aktuel konkret og individuel konflikt med organisationer/grupperinger eller personer i Syrien. Det bemærkes, at det følger af Flygtningenævnets praksis, at der i lyset af regimeskiftet i Syrien ikke længere er grundlag for at opretholde anvendelsen af det forsigtighedsprincip, som har været anvendt i sager vedrørende syriske statsborgere siden 2019. Der er ikke grundlag for at fastslå, at de generelle forhold i Syrien, herunder i Idlib-provinsen, som er ansøgerens hjemområde, er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet kan henvise til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols beslutning af 23. september 2025 i sagen A. F. mod Østrig og til EUAA Country Guidance Syria, fra december 2025, side 71ff. Om forholdene for tilbagevendte kan der desuden henvises til EUAA, Syria: Country Focus, Country of Origin Information Report, juli 2026, s. 95 ff. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/43/AALK
