Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Aleppo, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive overfaldet, kidnappet eller slået ihjel, fordi der er meget kriminalitet i landet. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han ikke har nogle personlige friheder, idet myndighederne i landet kontrollerer borgerne ud fra et regelsæt, som ansøgeren ikke kan se sig selv i. Ansøgeren har oplyst, at han i 2020 fik udstedt en militærbog på rekrutteringskontoret i Aleppo, hvoraf det fremgik, at ansøgeren skulle give møde i [foråret] 2021 med henblik på at aftjene militærtjeneste. I [foråret] 2021 blev ansøgeren tilbageholdt af politiet i Aleppo, fordi ansøgeren havde overskredet fristen for at møde på rekrutteringskontoret i [foråret] 2021. Ansøgeren blev løsladt mod bestikkelse. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, men finder ligesom Udlændingestyrelsen, at de anførte forhold ikke kan føre til, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter asylreglerne. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2026. Hverken den omstændighed at ansøgeren blev stoppet af politiet i [foråret] 2021, fordi han ikke var mødt op til militærtjeneste under det tidligere regime, eller at de nuværende myndigheder i Syrien har påtalt ansøgerens familiemedlemmers påklædning og ageren i Syrien, er således forhold, der indebærer, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han står i et aktuelt og individuelt asylbegrundende modsætningsforhold til de nuværende syriske myndigheder. Heller ikke den omstændighed, at ansøgeren ikke er enig i den måde, som samfundet i Syrien nu er indrettet på, og at ansøgeren ønsker at leve et liv præget af en mere vestlig livsstil og uden at praktisere islam i det daglige, kan føre til, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil risikere forfølgelse eller overgreb af asylrelevant karakter. […]. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det bemærkes, at det følger af Flygtningenævnets praksis, at der i lyset af regimeskiftet i Syrien ikke længere er grundlag for at opretholde anvendelsen af det forsigtighedsprincip, som har været anvendt i sager vedrørende syriske statsborgere siden 2019. Der er ikke grundlag for at fastslå, at de generelle forhold i Syrien, herunder i Aleppo-provinsen, som er ansøgerens hjemområde, er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet kan henvise til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols beslutning af 23. september 2025 i sagen A. F. mod Østrig og til EUAA Country Guidance Syria, fra december 2025, side 71ff. Om forholdene for tilbagevendte kan der desuden henvises til EUAA, Syria: Country Focus, Country of Origin Information Report, juli 2026, s. 95 ff. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/42/AALK
