Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], i Rif Idlib, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive bortført og afpresset af [gruppering A], samt den generelle sikkerhed i Syrien. Ansøgeren har for nævnet frafaldet konflikten med [person A] som selvstændigt asylmotiv. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han omkring 2021 eller 2022 arbejdede [et antal] måneder i en restaurant ejet af grupperingen [A]. [Beskrivelse af den konkrete konflikt] Ansøgeren har endvidere oplyst, at han blev tilbageholdt af [gruppering A] i [et antal] timer, fordi de ville have pengene, hvorefter han blev løsladt uden betingelser. Ansøgeren har endvidere oplyst. at [gruppering A] på daværende tidspunkt havde kontrollen i Idlib og nu er en del af den nye regering. Ansøgeren har derudover oplyst, at der generelt ingen sikkerhed er i Syrien, og at hans børn ikke kan gå i skole i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med [gruppering A] om restauranten til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke forklarede om denne konflikt i sit asylskema, der blev udfyldt [i sommeren] 2024, eller under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2024, hvor han ellers forklarede om, at han var blevet udsat for chikane af [gruppering B], idet han blev stoppet på gaden, ligesom de forsøgte at få ham til at tilslutte sig dem, og at det bl.a. skete ved, at personer fra [gruppering B] havde henvendt sig til ham i hans restaurant i 2024. Flygtningenævnet bemærker, at [gruppering B] i 2017 gik sammen med en række andre oprørsgrupper og dannede [gruppering A], og det lægges således til grund, at det var [gruppering A], der chikanerede ansøgeren ved at stoppe ham på gaden, og som forsøgte at rekruttere ham. Først under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2026 forklarede han om konflikten med [gruppering A] vedrørende restauranten og om, at [gruppering A] havde taget ham med og afhørt ham i [et antal] timer. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om konflikten med [gruppering A]. Ansøgeren har således under nævnsmødet forklaret, at han udrejste af Syrien i 2024, efter [gruppering A] havde opsøgt ham og truet med, at de ville bortføre og dræbe ham, ligesom de kom med trusler om, at de ville stikke hans øjne ud. Under samtalen [i foråret] 2026, da han blev spurgt ind til konflikten med [gruppering A] om restauranten forklarede han, at han efter 2022 ikke blev opsøgt igen på grund af konflikten eller oplevede problemer som følge heraf. Da han af Udlændingestyrelsen blev spurgt ind til, hvorfor han ikke forklarede om konflikten med [gruppering A] henviste han til, at han ikke blev spurgt ind til det. Han oplyste ikke, som han nu har gjort, at han var bange for at oplyse om sit arbejde i restauranten, fordi [gruppering A] var en terrorgruppe, og det fremgår heller ikke af advokatindlægget. Det bemærkes i den forbindelse, at det påhviler ansøgeren at meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af sit asylmotiv, og at konflikten med [gruppering A] har en sådan karakter, at det havde været naturligt for ansøgeren at oplyse herom allerede i asylskemaet og under oplysnings- og motivsamtalen. [Gruppering A] havde således i 2022 kontrollen over Idlib, og en konflikt med [gruppering A] af den karakter, som ansøgeren har forklaret om, må derfor anses for særdeles relevant at oplyse om i forbindelse med, at ansøgeren forklarede om chikane fra [gruppering A] i øvrigt. Der er endelig lagt vægt på, at ansøgeren også har forklaret udbyggende om konflikten for så vidt angår tiden efter ansøgeren udrejste. Under samtalen [i foråret] 2026 forklarede han ikke om, at hans bror var blevet opsøgt af [gruppering A] på grund af konflikten efter ansøgeren udrejste. Dette har ansøgeren først forklaret om for nævnet. Flygtningenævnet finder på baggrund af det ovenfor anførte, at ansøgerens forklaring om konflikten, vedrørende [gruppering A], fremstår konstrueret til lejligheden. Herefter og da Flygtningenævnet i øvrigt af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, tiltræder, at hverken socioøkonomiske forhold eller de generelle forhold i Syrien, herunder i Rif Idlib, hvor ansøgeren kommer fra, kan begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stadfæster nævnet styrelsens afslag. Syri/2026/40/reta
