Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2024.
Ansøgeren er etnisk araber og [muslim] fra Aleppo, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Syrien frygter at blive slået ihjel af Den Frie Syriske Hær. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at [familiemedlem A] havde problemer med Den Frie Syriske Hær, fordi de anklagede [familiemedlem A] for at have været i besiddelse af våben. Ansøgeren har videre oplyst, at [familiemedlem A] to gange blev bortført som følge af konflikten, og at familien blev truet med fængsel på grund af [familiemedlem A’s] handlinger. [familiemedlem A] og [øvrige familiemedlemmer C] udrejste som følge af situationen, men ansøgeren og [familiemedlem B] blev boende i Aleppo. Ansøgerens militærpligt var udsat, men de havde fortsat efterfølgende problemer med Den Frie Syriske Hær. Fra 2016 blev de opsøgt på deres bopæl af myndighederne på grund af, at [øvrige familiemedlemmer B] var udrejst. Det skete hver eller hver anden måned. Ansøgeren har endelig oplyst, at han og [familiemedlem C] i forbindelse med udrejsen fra Syrien blev stoppet ved flere kontrolposter, og at der i den forbindelse blev optaget en video af ham. Han skulle i denne video oplyse sit og [familiemedlemmers] navne og oplyse, hvor i Aleppo han var fra. Videoen blev derefter sendt til en leder i Den Frie Syriske hær, og lederen besluttede på den baggrund, at ansøgeren skulle slås ihjel. En af soldaterne havde dog set i ansøgerens militærbog, at han ikke havde aftjent sin militærpligt, og soldaten fortalte derfor ansøgeren, at han skulle flygte. Ansøgeren har på flere punkter forklaret divergerende og udbyggende om sit asylmotiv. Det fremgår således blandt andet, at ansøgeren til sin asylsamtale [i vinteren 2023/2024] oplyste, at han ikke havde andre konflikter med personer eller grupper i Syrien end de konflikter, som blev nævnt under samtalen. Til sin asylsamtale [i efteråret 2024] blev ansøgeren spurgt, om han havde en individuel konflikt med nogen grupper eller militser i Syrien, hvilket ansøgeren besvarede benægtende. Af referatet af ansøgerens asylsamtale [i foråret 2026] – på hvilket tidspunkt der var sket et magtskifte i Syrien – fremgår, at ansøgeren udbyggende har forklaret, at han nu frygtede Den Frie Syriske Hær på grund af en konflikt, som [familiemedlem A] skulle have med denne gruppering, hvilket han ikke tidligere havde oplyst. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men finder, at der ikke på dette grundlag kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det forhold, at ansøgeren skulle have en konflikt med Den Frie Syriske Hær, fordi han i forbindelse med sin udrejse blev tilbageholdt ved en kontrolpost, hvor der angiveligt blev truffet beslutning om, at han skulle dræbes, kan ikke begrunde, at ansøgeren skulle være efterstræbt af Den Frie Syriske Hær. Episoden endte med, at ansøgeren fik lov til at rejse videre. Hertil kommer, at Den Frie Syriske Hær ikke længere består, og at episoden, der fandt sted for omkring 8 år siden, må anses for at være et afsluttet forhold. Nævnet lægger videre vægt på, at det beror på ansøgerens egen formodning, at personer fra den tidligere Frie Syriske Hær eller andre skulle efterstræbe ham på grund af sit tilhørsforhold til Aleppo. Heller ikke den omstændighed, at [familiemedlem A] angiveligt skulle have haft en konflikt med Den Frie Syriske Hær på et tidspunkt omkring 2012, kan føre til nogen anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren først udrejste i 2018, og således har været i stand til at opholde sig i Syrien i omkring 6 år uden at blive opsøgt eller efterstræbt af Den Frie Syriske Hær. Der er endvidere ikke grundlag for at antage, at ansøgeren vil være i risiko for at skulle aftjene værnepligt eller blive hvervet til militærtjeneste ved en tilbagevenden til Syrien. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af tilgængelige baggrundsoplysninger, at der efter magtskiftet ikke længere eksisterer en generel risiko for forfølgelse alene som følge af værnepligt eller unddragelse af militærtjeneste. Det fremgår således af baggrundsoplysninger, at den obligatoriske værnepligt blev afskaffet efter magtskiftet, og at den syriske hær angiveligt er ved at omstille sig til en frivillig baseret hær. Heller ikke det forhold, at ansøgerens halvbrødre har unddraget sig militærtjeneste under den tidligere regering, kan sandsynliggøre, at ansøgeren vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger tilgængelige baggrundsoplysninger, der tyder på, at familiemedlemmer til en person, der har unddraget sig militærtjeneste, efter magtskiftet i Syrien i december 2024, skulle have oplevet konflikter på grund af deres familiemedlemmers militærunddragelse under det tidligere styre. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at det forhold, at ansøgeren frygter den generelle sikkerhedssituation i Syrien, heller ikke kan føre til asyl. Nævnet lægger herved vægt på baggrundsoplysninger, herunder EUAAs rapport: Country Guidance Syria fra december 2025, hvoraf fremgår, at ingen områder i Syrien har et højt niveau af vilkårlig voldudøvelse, og at vilkårlig vold alene forekommer på et mindre højt niveau i en række provinser, ligesom der i Damaskus ikke foreligger en risiko for, at civile bliver udsat for vilkårlig voldsudøvelse. Det er på denne baggrund Flygtningenævnets vurdering, at der ikke længere foreligger en generel situation i Syrien omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, hvorefter enhver ved sin blotte tilstedeværelse i et område vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der foreligger heller ikke længere en situation, hvor den generelle sikkerhedssituation er karakteriseret ved et så højt niveau af vilkårlig vold, at en begrænset individuel risiko er tilstrækkeligt for at opnå beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgerens opfattelse af, at Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger ikke er korrekte, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at disse baggrundsoplysninger ikke skulle være retvisende. Med hensyn til ansøgerens påstand om udsættelse af sagen med henblik på at gennemføre en torturundersøgelse, bemærker Flygtningenævnet, at nævnet er opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sine General Comment No. 4 i punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning, herunder træffer afgørelse om tilvejebringelse af andre bevismidler. På baggrund af sagens samlede oplysninger og det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på at iværksættelse af en torturundersøgelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at den vold, som ansøgeren angiver at have været udsat for, har fundet sted for omkring 8-10 år siden, og at han ikke har haft nogen følger heraf. Endelig lægger nævnet vægt på, at den nuværende situation i Syrien er af en sådan karakter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være risiko for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse. Efter en samlet vurdering konkluderer Flygtningenævnet på denne baggrund, at ansøgeren ikke kan meddeles asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2026/37/mskb
