Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2024.
Ansøgeren er etnisk araber og muslim af trosretning. Ansøgeren er født i [by], Syrien, men flyttede som 2-årig til Aleppo, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun og [familiemedlem A] bliver slået ihjel af myndighederne. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv henvist til, at [familiemedlem B] og [øvrige familiemedlemmer C] har unddraget sig militærtjeneste, og henvist til, at ansøgerens [familiemedlem A’s] militærudsættelse er udløbet. Ansøgeren har som støtte herfor oplyst, at hun og [familiemedlem A] i 2016 blev opsøgt af myndighederne, og at de i den efterfølgende periode fra 2016 til 2018 blev afhørt hver måned eller hver anden måned. Ansøgeren har videre som støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun og [familiemedlem A] i forbindelse med deres udrejse blev stoppet ved flere checkpoints kontrolleret af de væbnede militsgrupper Hayat Tahrir al-Sham, Kataeb, Jabhat Al-Nusra, Noureldin Al-Zenki og Sha’Ayat, fordi militsgrupperne kunne se, at de kom fra Aleppo, som Assad-regeringen på daværende tidspunkt kontrollerede. Hun vil være forfulgt af myndighederne, fordi hun og [familiemedlem A] udrejste af Syrien uden tilladelse. Hun vil endvidere være i risiko for at blive slået ihjel af personer fra den nuværende regering, som er en samling af de kriminelle grupper Hayat Tahrir al-Sham, Kataeb, Jabhat Al-Nusran, Noureldin Al-Zenki og Sha'Ayat, samt andre militsgrupper, fordi hun og [familiemedlem A] tidligere er blevet truet af personer fra disse grupper på grund af deres tilhørsforhold til Aleppo. Endelig frygter ansøgeren at skulle leve i Syrien på grund af de generelle forhold i landet, herunder fordi de forskellige væbnede grupperinger kidnapper folk og slår dem ihjel eller tvinger folk til at deltage i deres kamphandlinger. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, men finder ikke, at der kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren frygter at blive slået ihjel eller tilbageholdt af de syriske myndigheder, fordi [familiemedlem B] og [øvrige familiemedlemmer C] har unddraget sig militærtjeneste, kan ikke sandsynliggøre, at ansøgeren vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at de tidligere opsøgninger af hende og [familiemedlem A], da de boede i Syrien, skete under den tidligere regering, og at der siden hendes udrejse er sket et magtskifte i landet. Nævnet har videre lagt vægt på, at der ikke foreligger tilgængelige baggrundsoplysninger, der tyder på, at familiemedlemmer til en person, der har unddraget sig militærtjeneste, efter magtskiftet i Syrien i december 2024, skulle have oplevet konflikter på grund af deres familiemedlemmers militærunddragelse under det tidligere styre. Heller ikke det forhold, at [familiemedlem A] ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at aftjene militærtjeneste, kan begrunde, at ansøgeren vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Nævnet lægger herved vægt på, at det fremgår af tilgængelige baggrundsoplysninger, at der efter magtskiftet ikke længere eksisterer en generel risiko for forfølgelse alene som følge af værnepligt eller unddragelse af militærtjeneste. Det fremgår således af baggrundsoplysninger, at den obligatoriske værnepligt blev afskaffet efter magtskiftet, og at den syriske hær angiveligt er ved at omstille sig til en frivillig baseret hær. Nævnet har i [familiemedlem A’s] asylsag, som har været behandlet sammen med ansøgerens sag, ikke fundet, at [familiemedlem A] skulle have en konflikt med Den Frie Syriske Hær, herunder i forbindelse med, at han under sin udrejse sammen med ansøgeren blev tilbageholdt ved en kontrolpost. Nævnet har således ikke fundet, at [familiemedlem A] skulle være efterstræbt af Den Frie Syriske Hær. Hertil kommer i øvrigt, at Den Frie Syriske Hær ikke længere består, og at den pågældende episode ved kontrolposten, der fandt sted for omkring 8 år siden, må anses for at være et afsluttet forhold. Nævnet lægger videre vægt på, at det beror på ansøgerens egen formodning, at personer fra den tidligere Frie Syriske Hær eller andre skulle efterstræbe hende på grund af hendes tilhørsforhold til Aleppo. Heller ikke den omstændighed, at [familiemedlem B] angiveligt skulle have haft en konflikt med Den Frie Syriske Hær på et tidspunkt omkring 2012, kan føre til nogen anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren først udrejste i 2018, og således har været i stand til at opholde sig i Syrien i omkring 6 år uden at blive opsøgt eller efterstræbt af Den Frie Syriske Hær. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at det forhold, at ansøgeren frygter den generelle sikkerhedssituation i Syrien, heller ikke kan føre til asyl. Nævnet lægger herved vægt på baggrundsoplysninger, herunder EUAAs rapport: Country Guidance Syria fra december 2025, hvoraf fremgår, at ingen områder i Syrien har et højt niveau af vilkårlig voldudøvelse, og at vilkårlig vold alene forekommer på et mindre højt niveau i en række provinser, ligesom der i Damaskus ikke foreligger en risiko for, at civile bliver udsat for vilkårlig voldsudøvelse. Det er på denne baggrund Flygtningenævnets vurdering, at der ikke længere foreligger en generel situation i Syrien omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, hvorefter enhver ved sin blotte tilstedeværelse i et område vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der foreligger heller ikke længere en situation, hvor den generelle sikkerhedssituation er karakteriseret ved et så højt niveau af vilkårlig vold, at en begrænset individuel risiko er tilstrækkeligt for at opnå beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgerens opfattelse af, at Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger ikke er korrekte, og at den nye regerings beslutninger om forandringer ikke sker i virkeligheden, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at disse baggrundsoplysninger ikke skulle være retvisende. Efter en samlet vurdering konkluderer Flygtningenævnet på denne baggrund, at ansøgeren ikke kan meddeles asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2026/36/mskb
