Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by] i [område], Aleppo-provinsen, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive slået ihjel af de personer, der var skyld i hans fars død. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at i [2012-2016] blev hans far tilbageholdt af ISIL, som beskyldte ham for at samarbejde med myndighederne. Ansøgerens far blev senere dræbt af ISIL, og ansøgerens familie måtte skjule sig. De personer der stod bag drabet på ansøgerens far, har nu stillinger i regeringen, og ansøgeren frygter derfor, at de vil udnytte deres magt til at slå ham ihjel. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af [A], der er nabo til en omstridt byggegrund. Til støtte for sit asylmotiv, har ansøgeren oplyst, at han har modtaget trusler på grund af en konflikt om en byggegrund. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af sin [familiemedlem] [B] eller af hans sønner på grund af en jordkonflikt. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han har modtaget flere indirekte trusler fra [B] eller hans sønner. Han har senest modtaget en trussel på sin telefon [i vinteren 2025/2026]. Derudover frygter ansøgeren de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerens far blev tilbageholdt i slutningen af [2012-2016] og dræbt i begyndelsen af [2012-2016] af personer med tilknytning til ISIL, men nævnet vurderer, som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke har en afledt asylbegrundende konflikt som følge heraf. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der er gået mere end 10 år siden ansøgerens far blev dræbt. Nævnet lægger også vægt på, at ansøgerens øvrige familie, der opholder sig i Syrien, hvor flere medlemmer dels går i skole dels arbejder, ikke har oplevet problemer med personer tilknyttet ISIL eller andre personer efter drabet på ansøgerens far. Hertil kommer, at ansøgeren heller ikke selv har oplevet problemer i relation til personer tilhørende ISIL, herunder to brødre ved navn [C og D], som stammer fra ansøgerens landsby, hverken under ansøgerens ophold i Syrien eller efter udrejsen fra Syrien i [2012-2016]. Det forhold, at der måtte være iværksat falske rygter i [2012-2016] om ansøgeren, kan ikke føre til en anden vurdering. Det beror således på ansøgerens egen formodning, der ikke i øvrigt er understøtte af oplysninger i sagen, at han skulle være efterstræbt af ISIL, herunder brødrene [C og D] fra ansøgerens landsby, som følge af en afledt konflikt. I den forbindelse bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om, at [C og D] arbejder for den nuværende regering forekommer udbyggende og konstrueret til lejligheden, ligesom disse oplysninger beror på mere end tredjehåndsoplysninger. I forhold til ansøgerens jordkonflikt med [sit familiemedlem] lægger nævnet til grund, at der i familien er en uenighed om et jordstykke, og at konflikten opstod, da ansøgerens far døde i [2012-2016]. Flygtningenævnet vurderer dog, at jordkonflikten ikke har en intensitet og styrke til at være asylbegrundede. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke selv har modtaget direkte trusler i anledning af konflikten. En SMS-besked og en lydfil, der ikke er fremlagt, kan ikke ændre herpå. I den forbindelse bemærkes endvidere, at ansøgeren heller ikke under sit syv år lange ophold i [et tredjeland] oplevede problemer i relation til jordkonflikten på trods af, at [familiemedlemmet] har opfordret sin fire sønner, der alle bor i [et tredjeland], til at efterstræbe ansøgeren. Ansøgeren har desuden under nævnsmødet oplyst, at han ikke har en konflikt med sine [familiemedlemmer], der bor i [et tredjeland]. Hertil kommer, at ansøgeren for nævnet har oplyst, at [familiemedlemmet] er en ældre konservativ [person], der hurtigt skifter mening og muligvis er dement. Nævnet bemærker tillige, at ansøgeren under sin asylsamtale med Udlændingemyndighederne [i efteråret] 2024 oplyste, at han havde konflikter med familie eller private personer. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har en asylbegrundede jordkonflikt med [sit familiemedlem]. I forhold til en konflikt med [A], der er nabo til en omstridt byggegrund beliggende ca. 25 km fra landsbyen, har denne konflikt heller ikke en intensitet eller styrke til at være asylbegrundende. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren aldrig har været i kontakt med [A], som han heller ikke direkte har modtaget trusler fra. Det forhold, at ansøgers bror gennem en anden person har modtaget en trussel, kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har også lagt vægt på, at denne konflikt opstod før [2012-2016], da ansøgerens far var i live. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har tænkt sig at opsøge [A]. Som følge heraf har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med [A]. Vedrørende den generelle sikkerhedssituation i Syrien finder Flygtningenævnet, at den ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter asylreglerne. Flygtningenævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på EUAAs rapport “Country Guidance Syria” fra december 2025, side 71 ff., hvor det for så vidt angår vurderingen efter kvalifikationsdirektivets bestemmelse om subsidiær beskyttelse — omfang svarer til udlændingelovens § 7, stk. 3 — der i vidt anføres, at ingen områder i Syrien har en “exceptionally high level” (dvs. “mere presence”) eller “high lever’ af “indiscriminate violence”, og at “indiscriminate violence” alene forekommer “flot at a high level” i en række provinser, ligesom der i Damaskus er “no real risk for a civilian to be personally affected by indiscriminate violence”. Der er således ikke grundlag for at antage, at der på nuværende tidspunkt i [by] i Aleppo-provinsen foreligger en generel situation som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 3, hvorefter enhver ved sin blotte tilstedeværelse i dette område vil være i reel risiko for overgreb 6 i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af vilkårlig og udbredt vold i forbindelse med en væbnet konflikt. Flygtningenævnet bemærker tillige, at i lyset af det regimeskifte, som har fundet sted i Syrien, finder Flygtningenævnet ikke længere er grundlag for generelt at anvende et forsigtighedsprincip i forbindelse med asylvurderingen af syriske statsborgere. Efter en samlet vurdering af de af ansøgeren anførte forhold finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2026/34/clu
