Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 1997.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og sunni muslim fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter dobbeltstraf, fordi han er dømt for [grov kriminalitet] begået i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han frygter at blive straffet på ny for forholdet, selv om han har afsonet sin straf i Danmark, og at han frygter, at en sådan straf kan være dødsstraf. Ansøgeren har under sin afsoning hørt fra andre somaliere om personer, der efter udsendelse til Somalia skulle være blevet slået ihjel. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive forfulgt på grund af sine forældres konflikter i Somalia. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans forældre flygtede med ansøgeren under borgerkrigen, og at de ikke har været i Somalia siden. Ansøgerens mor har efter det oplyste overværet, at hendes bror og andre familiemedlemmer blev slået ihjel, hvorfor hun flygtede med sine forældre. Ansøgerens mor har oplyst ansøgeren om, at ansøgerens far også var flygtet under borgerkrigen, idet der var nogen efter ham. Ansøgeren har ikke været i kontakt med sin far, siden han var barn. Ansøgeren har ydermere henvist til, at han ikke ville kunne tilpasse sig det somaliske samfund, idet han ankom til Danmark som barn og dermed ikke har forudsætninger for at vende tilbage til Somalia. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han alene kan begrænset somali og ikke læser eller skriver sproget. Herudover har han henvist til, at han intet netværk har i Somalia, og aldrig har været i kontakt med familiemedlemmer, klanmedlemmer eller andre personer i landet. Ansøgeren kender intet til sin klanmæssige tilknytning. Han har levet størstedelen af sit liv i Danmark og lever ikke i overensstemmelse med de religiøse og sociale normer, som han forventer at blive mødt med i Somalia. Han har blandt andet oplyst, at han ikke er praktiserende muslim, at han har drukket alkohol og festet, og at han omgås kvinder og åbent viser interesse for kvinder på en måde, som for ham er naturlig efter et liv i Danmark. Ansøgeren har endelig henvist til de generelle forhold i Somalia. Flygtningenævnet har ligesom Udlændingestyrelsen lagt ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men finder på samme måde som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke på den baggrund kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet er således enig med Udlændingestyrelsen i, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren risikerer at blive straffet for den kriminalitet, som han allerede er blevet straffet for i Danmark. Nævnet er endvidere enig med styrelsen i, at der ikke er grund til at antage, at ansøgeren vil blive forfulgt på grund af sine forældres konflikt. Flygtningenævnet tiltræder endelig, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 med henvisning til, at han frygter, at han ikke vil kunne tilpasse sig det somaliske samfund og normer. Flygtningenævnet har i det hele lagt vægt på de samme forhold, som Udlændingestyrelsen har lagt vægt på. Herefter og da de generelle forhold, som anført af Udlændingestyrelsen heller ikke kan begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2026/13/lnk
