Nævnet stadfæstede i oktober 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Estland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der var i besiddelse af et eller flere opholdsdokumenter, hvis gyldighed er udløbet, eller som er blevet annulleret, inddraget eller trukket tilbage mindre end tre år før registreringen af ansøgningen i Estland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold i Estland. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren var meddelt opholdstilladelse på baggrund af midlertidig beskyttelse i Estland, og at klageren efter eget ønske har anmodet om, at få sin opholdstilladelse i Estland annulleret [i efteråret] 2025, hvilket hun har modtaget en officiel bekræftelse om. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Estland er forpligtet til at modtage klageren, jf. Dublinforordningens artikel 12, stk. 4, og at Estland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Estland den 21. juli 2026 har accepteret at modtage klageren i medfør af AM-forordningens artikel 29, stk. 4, hvoraf fremgår, at hvis ansøgeren er i besiddelse af et eller flere opholdsdokumenter, hvis gyldighed er udløbet, eller som er blevet annulleret, inddraget eller trukket tilbage mindre end tre år før registreringen af ansøgningen, eller ét eller flere visa, hvis gyldighed er udløbet, eller som er blevet annulleret, inddraget eller trukket tilbage mindre end 18 måneder før registreringen af ansøgningen, finder stk. 1, 2 og 3 anvendelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har til støtte for, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark gjort gældende, at det har været svært for klageren at bo Estland, fordi man bliver diskrimineret som [klagerens nationalitet], hvortil klageren har haft en ubehagelig oplevelse, hvor to […]talende mænd chikanerede, truede og fulgte efter hende med henvisning til, at hun er [klagerens nationalitet]. Klageren henvendte sig til to politibetjente, der overværede chikanen, som ikke hjalp hende. Klageren kan ikke få beskyttelse mod diskrimination i Estland, og hun er derfor meget bange for at skulle tilbage til Estland. Det forhold, at klageren frygter at skulle overføres til Estland, idet hun frygter diskrimination i Estland på baggrund af, at hun er [klagerens nationalitet], kan ikke føre til ændret vurdering af, at klageren kan overføres til Estland. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren må henvises til at rette henvendelse til de estiske myndigheder, der må antages at have viljen og evnen til at yde klageren den nødvendige hjælp og beskyttelse. Estland har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og der er ikke grundlag for at antage, at Estland – hverken de estiske myndigheder eller estisk lovgivning – ikke lever op til disse internationale, herunder EU-retlige, forpligtelser. Dublinforordningen er således også baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, efter hvilket der som udgangspunkt gælder en formodning for, at asylproceduren samt modtage- og indkvarteringsforholdene i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at der i Estland er systemfejl i asylproceduren og i modtagelsesforholdene, som medfører en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Flygtningenævnet finder således, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Estland ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Estland, jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17, stk.1. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Est/2026/2/AALK
